Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 13
alle det Søndenfjeldske Norges Kjøbstæder*). Nærmest
denne i Anseelse og Betydning synes Tunsberg at være
kommen; men ogsaa her regjerede, som ovenfor antydet,
de Rostockske Vintersiddere, og, hvad Konghelle,
Oddevald, Sarpsborg og Skien angaaer, da nævnes de saa
sjelden, og der er saa lidet bekjendt, som tyder paa, at de
have drevet nogen Handel, at man maa slutte, at de endog
i Sammenligning med Oslo og Tunsberg have været
uanseelige Flekker eller Fiskerleier. — Det er lidet troligt,
at Hamar, Norges eneste Landstad paa denne Tid, skulde
have befundet sig i en bedre Tilstand; snarere har den
endnu mindre end nogen af de øvrige fortjent Navet af By.
Kyststrækningerne havde den sterkeste Befolkning og de
meest udviklede Næringsveie; herfra blev der stedse drevet
nogen Handel med Udlandet, i hvilken Kjøbstæderne kunde
deeltage, og af hvilken de havde sin fornemste Næring.
Oplandene derimod vare paa en Maade en lukket Verden,
deres Communication med Kysten saa besværlig, at vistnok
kun meget lidet af deres Producter naaede frem saalangt,
og at Tilførselen fra Udlandet var altfor ubetydelig til at
blive Gjenstand for en særegen Bynæring. I disse Egne
fandt udentvivl kun en Tuskhandel Sted mellem de
forskjellige Bygdelag, idet Fjeldbonden fra Østerdalen,
Gudbrandsdalen og Valdres for sine Skindvarer, sit Smør og
sit Jern tilhandlede sig Korn og Meel af Bønderne paa
Hedemarken og Thoten. Saadanne Omsætninger foregik
vel navnlig paa det aarlige Marked, som fra gammel Tid
holdtes paa Hamar, og heraf har maaskee denne Byes
Indvaanere havt nogen Fortjeneste. Men dertil og til Fiskeri
samt Haandverks- og Dagarbeide for den rige Geistlighed
maa ogsaa deres Næringer have været indskrænket. Det
kan saaledes neppe være tvivlsomt, at Hamar aldrig har
været mere end en Biskopsflekke, at den aldrig har hævet
sig til nogen Betydning som Kjøbstad, og der er flere
*) See bl. a. den ovenfor citerede Skatteligning af 154 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
