Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
I. E. Sars,.
med alle Slags Haandverkere: „Teglbrændere,
Steenhug-gere, Hattemagere, Plattenslagere, Muremestere,
Kirkebyg-gere, Skræddere, Skomagere, Kleinsmede, Grovsmede,
Knivsmede, Guldsmede, Skindere, Bundtmagere og mange flere
Slags." Byens Raadstue, heder det, stod paa Torvet, og
her fandtes 80 Kobberspande „stærkeligen gjorte for Ilds
Skyld." Øvrigheden bestod af Lagmanden, Byfoged,
Raadmænd og Lagrettesrnænd. Under Byfogden stode tre
Bysvende, som med Kobberhorn kaldte Menigheden sammen,
naar noget skulde forhandles. Byen havde sine egne
Brevdragere; Borgerne havde sine Rodemestere, sine Bryggere
og Mostpersere, som beredede for dem deres Most og
Kirsebærdrank, „og var det en meget ringe Borger, som
ikke havde aarligen af sine Frugthaver en halv Læst Most
og en halv Læst Kirsebærdrank til sin egen Huses Behov
at fortære, foruden hvis Deel som de solgte Fremmede."
I Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede under Kong
Haakon Magnussøns Regjering, da Hamar stod i sin
ypperste Flor, talte den attenhundrede væragtige Mænd.
Senere gik det tilbage; men i Slutningen af det fjortende
og Begyndelsen af det femtende Aarhundrede havde den
endnu 900 gerystige og væragtige Mænd, medens der
fandtes 3000 voxne Folk, som gik til Sacramente om Paasken,
og i de to sidste Biskopers Tid var der endnu 200 Gaarde
igjen og 200 Borgere, „dog," heder det, største Parten
Embedsmænd, foruden Qvinder og Børn, som var vel mere
end fire Gange saa mange." — Det er aabenbart, at denne
Skildring giver et Begreb om Oplandenes oeconomiske
Udvikling i det fjortende og femtende Aarhundrede, som
staaer i Strid med alt hvad der iøvrigt er bekjendt, og,
da den ikke støttes ved nogetsomhelst Vidnesbyrd og
desuden indeholder vitterlige Fabler eller Urimeligheder,
synes der at være fuldkommen tilstrækkelig Grund til at
frakjende den Brugbarhed som historisk Kildeskrift.
Beskrivelsen over Hamar kjendtes allerede og
benyttedes af Ramus (i hans Norges Beskr.) og af Holberg (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
