Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
1. E. Sars.
Byernes indskrænkede Næringsveie, deres lidet betydende
cominunale Selvstændighed, har ikke været skikket til at
udvikle hos dem nogen sand og fremadstræbende Borger-
c o o
aand. Forsaavidt de havde nogen Handel, var den i
Fremmedes Hænder. Af Borgerne tilhørte nogle, og det de
meest Bemidlede, mere Landet end Byen, idet de havde
sin Næring af Landeiendomme i Byens nærmeste Omegn
eller saakaldte Avisgaarde, eller af andet Jordegods, som
de oppebar Landskyld af; de øvrige ernærede sig for den
allerstørste Deel kummerligt af Fiskeri og
Haandværksdrift. Hvei’ken ved sit Antal eller sin Velstand har
saaledes Kjøbstadbefolkningen havt saameget at betyde, at den
kunde spille nogen Rolle som en særegen Stand. —
Middelalderens Communevæsen og Communeannd landt ingen
gunstig Jordbund for sin Udvikling i Norge, hvor Samfundet
stedse bevarede sin oprindelige, eensartede Charakteer. Det
var neppe mere end de udvortes Former, som fæstede Rod
her, og der er heller intet Spor til at den norske
Bybefolkning har besiddet en Skygge af den levende
Stands-følelse, hvorved andre Landes Borgerstand hævede sig til
en Magt i Staten og Samfundet. Tvertimod aabenbarer sig
paa det tydeligste, hvor lidet den ved en særegen
Udvikling og særegne Interesser havde udskilt sig fra det øvrige
Folk, derigjennem, at den forblev ganske uberørt af
Reformationens religiøse Bevægelser, som netop udgik fra
Borgeistanden og stod i den nøieste Sammenhæng med de for
denne eiendommelige Interesser og Synsmaader. Alene i
Bergen sporedes nogen Bevægelse*), men naturligviis især
hos den tydske Befolkning, som var saa aldeles
dominerende, at Byen snarere kunde kaldes tydsk end norsk. —
Ogsaa de politiske Begivenheder vidne paa en umiskjendelig
Maade om Kjøbstædernes aandelige og materielle Afmagt.
Det sidste Forsøg, som Erkebiskop Olaf Engelbrektssøn
gjorde paa at hindre Christian den Tredie i Opnaaelsen af
*) Norske Samll. II. 311 — 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
