Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 537 — 1814]. 49
medes Hænder; Akershuus, Baabuus og Bergenhuus, de tre
Hovedslotte, stod under Danske Befalingsmænd; Rigsraadets
verdslige Medlemmer var, paa et Par nær, som ingen
fremtrædende Rolle synes at have spillet*), alle danske. Og
det er betegnende for Norges nationale Afmagt i hiin
Periode, at den Sidste, der synes at have følt en levende
Harme over den Danske Adels Bestræbelser for at
tilintetgjøre Norges politiske Selvstændighed, og som ialfald viiste
en alvorlig Villie til at modarbeide dem, var ikke en Norsk,
men en Dansk Mand, som ved Giftermaal havde opnaaet
at blive Norges förste verdslige Stormand.
Naar maaskee Gallerne**) undtages, hørte ingen af de
Norske Slægter, der paa denne Tid endnu vedblev at holde
sig som adelige, til Landets gamle, ved høi Byrd og store
Rigdomme anseelige Familier. Det er derfor med fuld Føie
bleven sagt***), at efter de katholske Kirkefyrsters Fald var
et af Norske Mænd sammensat Rigsraad blevet en
Umue-lighed. Skulde dette nemlig have noget at betyde, skulde
det paa en nogenledes virksom Maade hævde og
repræsentere Rigets Selvstændighed, maatte dets Medlemmer være
ansete og indflydelsesrige Mænd. Og saadanne havde
Norge neppe længer paa den Tid Statsforandringen foregik.
Hiin Kreds af høibyrdige og mægtige Slægter, som endnu stod
igjen i Slutningen af fjortende Aarhundrede, men som stadig
smeltede mere og mere sammen, medens nye aristocratiske
Elementer ikke kunde danne sig i et Samfund, i hvilket
Saftomløbet paa en Maade var standset, var ved Reformationens
Indførelse allerede ganske forsvundet, og de store Rigdomme,
som havde ophobet sig hos dens sidste Repræsentanter, for-
*) Nemlig Gaute Galle og Johan Krukov. Olaf Galle, den sidste
norske Adelsmand, der tog en fremragende Andeel i det
offentlige Liv, var død 1530 eller 31. Samll. t. d. N. F. Hist.
I. 384.
**) S. Munch, D. N. Folks Hist. II. 2. 17 7.
***) Paludan-Muller, Grevens Feide II. 3 7 3 — 74.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
