Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
I. K. Sars.
merket, at Kjøbstadnæringerne i dette Land leed
overordentligt Afbrek ved Adelens stedse stigende Privilegier og
ved Bondestandens og Agerbrugets deraf følgende slette
Forfatning, at Kornudførselen neppe kan antages at have
været saa stor i Midten af det syttende, som den var i
Begyndelsen af det sextende Aarhundrede, at Studehandelen
saagodtsom ganske var kommen i Adelens Hænder, og at
de fleste af Danmarks engang blomstrende og anseelige
Kjøbstæder paa Grund heraf ved Enevoldsmagtens
Oprettelse befandt sig i den maadeligste Forfatning Hertil kom,
at hvad der endnu ved Reformationstiden stod tilbage af
communal Selvstyrelse, saagodtsom ganske blev tilintetgjort
i den paafølgende Tid’"’). Dette var ikke andet, end hvad
der ogsaa skete i Norge; men her havde Byernes
coin-munale Forfatninger kun havt lidet at betyde, og det var
saaledes intet væsentligt Tab, at de ophævedes, hvorimod
de i Danmark havde omsluttet et virkeligt Communeliv,
som nu ved den stigende Centralisation maatte gaae til
1T» O
Grunde.
Det offentlige Liv overhovedet i Danmark hensvgnede
O m’
efter Grevefeiden paa en umiskjendelig Maade. Denne
*) I Midten af det 16 de Aarhundrede blev det almindelig Regel,
at KjøbBtæderne kom i et Underordnelsesforhold til de
kongelige Lehnsmænd (Befaling af Chr. III. 1 547 , gjentagen af
Fredr. II. 1561 og senere). Se Jacobsens Afhandl, om
Kjøb-stæderne, Hist. Tidsskr. V. 3 5 ff. — Christian IV., der, som
bekjendt, nærede megen Interesse for Kjøbstædernes Opkomst,
synes ikke at have viist nogen Skaansel mod Levningerne af
deres communale Friheder. Saaledes berøvede han i 1618
Kjøbenhavns Øvrighed dens Ret til at lægge Skat paa Borgerne
og fordrede, at hans Statholder skulde have den afgjørende
Stemme herved. (Hammerich, Om de uadelige Stænder, Nyt
hist. Tidsskr. 1 B.). Under ham blev ogsaa Borgerstandens
Provinsmøder afskaffede (16 04). Jvfr. iøvrigt Schlegel, Om
de Danskes Autonomi, S. 2 2 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
