Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
I. K. Sars.
herskende Classe. Nu besad det ene Rige ingen
Forrettighed, intet udvortes Fortrin fremfor det andet. Norge havde,
som ovenfor viist, allerede ved Souverainitetens Indførelse
en Borgerstand, der vel ikke havde naaet nogen svnderlig
O 7 O J
høi Grad af Velstand eller Virksomhed, men som befandt
sig i en stadig Opkomst. Og, medens den Norske Adel
vedblev at være uselvstændig i sit hele Væsen, en fremmed
Plante, der ikke kunde slaae Rod i Norges Jordbund,
antog den Norske Borgerstand, ved at opvoxe under
ulige-artede Forholde og under Indflydelsen af modsatte
Interesser, navnlig efter Statsforandringen, en fra den Danske i
mange Henseender ganske afvigende Characteer. Den
blev, hvad Adelen neppe nogensinde vilde være bleven,
national.
Hvad der her først kan bemerkes, er, at Norges
Handel i det Hele taget udviklede sig paa en langt friere og
mere naturlig Maade end Danmarks.
Det er vistnok saa, at Næringsveiene ogsaa i det først-
’ O O
nævnte Land, navnlig efter Souverainitetens Indførelse, bleve
underkastede mangfoldige og trykkende Indskrænkninger.
Man lod sig ikke nøie med, af Hensyn til en ordentlig
Opkrævelse af Tolden, at indskrænke den egentlige
Pro-ducthandel, som tidligere havde været saagodtsom fri, til
visse Steder og at opdrage skarpe og for de Norske Forhold
kun lidet passende Grændser mellem Kjøbstads- og
Land-næringer: man vilde enddog tildele hver enkelt By et vist
Handelsdistrict, hvis Indbyggere ikke maatte afsætte sine
Varer andensteds eller drive Handel med nogen anden
Kjøbstads Borgerskab Dette System havde til Følge, at
Borgerne vænnedes til at sætte sin Fordeel i, hvad der i
Virkeligheden maatte blive deres Ruin, den størst mulige
Indskrænkning af Næringsfriheden og de omliggende
Land-districters fuldstændige Undertrykkelse*), og at der opstod
en formelig Privilegiekrig mellem de forskjellige Kjøbstæder,
*) S. bl. a. Stampe, Erklæringer, II. 66C — 670, III. 1 83—2 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
