Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge, under Foreningen med Danmark [153 7 — 1814], 139
ingenlunde stode tilbage for store Stæders og langt større
Nationers Handlende."
Hvad der paa dette Sted er sagt om de Danske Byers
Mangel paa Forretningsliv og Forbindelser med Udlandet
gjelder naturligviis ikke Hovedstaden. Denne kom, navnlig
i den sidste Halvdeel af det attende Aarhundrede ved de
af Regjeringen tilstaaede Begunstigelser og Oprettelsen af
de mange forskjellige Compagnier i Besiddelse af en
særdeles betydelig og meget vidtstrakt Handel, som enddog
overgik Bergens, der hidindtil havde været Rigernes første
Handelsstad. Men, — vi gjentage her, hvad der allerede
ovenfor er bleven bemerket: Kjøbenhavns commeroielle og
industrielle Liv var af en usund Art, fremkaldt og
opretholdt ved kunstige Midler; den Kjøbenhavnske Borgerstand
var med Hensyn paa sin Virksomhed ganske afhængig af
Regjeringen og derfor uden virkelig Handel s aand, uden
den Charakterens Selvstændighed, der giver de
næringsdrivende Borgerclasser deres rette Betydning for et
Samfunds Udvikling. Hoffet med sin Pragt og sin stive
Eti-quette, med sit uhyre Sleng af betitlede Dagdrivere skaffede
Hovedstadens Indvaanere en rigelig Næring, men udøvede
en lidet fordeelagtig Indflydelse paa deres Characteer, og
den Kjøbenhavnske Borger blev ikke mindre end
Embeds-og Adelsmanden vant til krybende Underdanighed
lige-overfor alle Høierestaaende, hengiven til Glimresyge og
begjerlig efter Rangens og Titlernes tomme Udmerkelse.
En Engelsk Reisende, Williams, der opholdt sig i Danmark
under det Struenseeiske Regimente, skildrer den Danske
Borgerstand (hvorved lian vel nærmest har havt den
Kjøbenhavnske for Oie) i Modsætning til den Norske paa
følgende Maade*): „Man kan neppe tænke sig Mennesker,
der ere mere forfængelige og mindre virksomme, mere
hengivne til at leve over deres Evne i en latterlig Pragt
*) I. Williams, Esq., Ursprung und Zustand der Nordischen Reiche,
übersetzt von Adelung, I. 404.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
