Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 —1814], 163
sammen ved denne Fælledseiendom og lærte mere og mere
o c
at føie sig som et eget Folk.
c? O
Dette Udtryk maa ikke forstaaes saaledes, at
Nordmændene nogensinde skulde have følt sig som eet med de
r» c
Danske. Et Fjeldfolk og et Slettefolk, adskilte ved et Hav
og med en ganske afvigende indre Organisation, kunde
vistnok aldrig lære at betragte sig som en Eenhed. Midt
O ~ o
under Norges dybeste Afmagt synes Nordmanden stedse at
have bevaret en, i Folkets democratiske Samfundsorden
begrundet, personlig Selvfølelse og Stolthed, der paa en Maade
erstattede, hvad der manglede ham i virkelig Nationalaand.
’c? O
Odelsbonden betragtede sig, hvor ringe end hans Kaar vare,
som en heel betydende Person, der ikke havde nogen
Overmand, og saa med Ringeagt ned paa sine Danske og Svenske
Standsbrodre. Noget heraf meddeelte sig ogsaa til
Kjøb-stadbefolkningen, som vel havde optaget mange fremmede
Elementer i sig, men som var knyttet til Landet ved de
sterkeste Baand, og som i det Hele taget opdroges i en
større Uafhængighed end Borgerstanden i Danmark.
„Nordmændene." siger Molesworth *), „ere haardføre, arbeidsomme
og hæderlige Folk, der nyde Anseelse hos andre og agte
(lem selv langt bedre end de Danske, hvem de kalde med
et Slængenavn Juter." Og Holberg anfører blandt de hos
hans Landsmænd sterkest fremtrædende Skrøbeligheder, at
de ere tilbøielige til at see andre over Asierne og til at
O
fatte for store Tanker om dem selv paa Grund af „de store
Qvaliteter og Sindets Gaver, som findes hos denne Nation" **),
Det er bekjendt, at Fjeldboen i fortrinlig Grad hænger fast
ved sin Hjemstavn, og dette maa ogsaa, uafhængigt af de
historiske Forhold, til alle Tider have gjeldt om
Nordmændene. Men den rette Nationalaand er, om den end henter
Styrke og Næring af hiin Kjærlighed til Fødestedet og hiin
den frie Mands Selvfölelse, dog noget anuet og mere.
7 O O ~
*) Åcc. p. 2 5.
**) Danm. og Norges geistl. og verdsl. Ståt, p. 2 5.
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
