Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17b’
l. E. Sars.
kjælede Barn, hvor Regjering, Hof og Universitet samlede
hvad der var dygtigt og fremadstræbende i de to Kiger,
var dansk. Men Forholdet mellem be»ge Folk havde doo-
do
nu ganske forandret sin Characteer; en særegen Norsk
Nationalitet existerede atter, ikke blot i en ubevidst, latent
Tilværelse, men bevidst og virksom i et fremadskridende
Culturliv; den overskyggedes ikke længer saaledes af den
Danskes frodige Væxt, at denne alene kom tilsyne i begge
Rigers Historie; den gjorde sig tvertimod gjeldende med en
Styrke i det fælleds historiske Liv og Nordmændene
optraadte ved Siden af de Danske med en national Selvfølelse,
der bliver paafaldende, naar man alene seer hen til de ydre
Magts- og Talforholde, men som de i det Foregaaende
paapegede indre Omstændigheder ville være tilstrækkelige
til at forklare.
Vel var den fælleds Literatur knyttet til Danmark eller
rettere Kjøbenhavn, hvor alene Betingelserne for et
Litera-turliv fandtes forenede; men dens meest betydende
Forfattere vare Norske, og ikke blot Norske ved Fødsel og
Herkomst, men ved Characteer, Smagsretning og Nationalfølelse.
Vel var de høiere Samfundsclasser i Norge fremdeles
dansktalende, medens hos Bondestanden det gamle Sprog
fremdeles for en stor Deel var bleven bevaret. Men denne
Adskillelse havde dog nu i det Væsentlige tabt sin
Betydning. Hine to Samfund, der engang rimeligviis havde staaet
som fremmede ligeoverfor hinanden, vare ligesom uligeartede
geologiske Lag, der transmuteres ved at berøre hinanden,
efterhaanden blevne beslægtede og forbundne ved umerke-
o o
lige’ Overgange. Uagtet Sprogforskjellen (som desuden
siden Reformationsaarhundredet var bleven stadigt mindre)
følte dog de Norske Kjøbstadboere og Embedsmænd sig nu
ganske som eet Folk med Bønderne, til hvem de mere og
mere vare blevne knyttede ved fælleds Interesser og fælleds
historiske Erindringer, og denne Følelse maatte ialfald blive
C5 " Ö
sterk og almindelig efterat en democratisk Aandsretning
havde bemægtiget sig alles Gemytter og efterat man kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
