Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allslags usselt småkryp er ute og går.
Marxister, kommunister og arbeiderpartifolk arm i arm med høyre- og
venstrepolitikere. Høyrefolk som snakket i svulstige taler oni forsvaret den
17. mai, arm i arm med militærnektere og pasifister. Alle sammen finner de
hverandre i kampen for å slå ned det nye. Allslags usselt småkryp er ute og
går, hva enten de er såkalte samfunnets støtter, sjelesørgere eller bolsjeviker,
så tusler de omkring og prøver å rive ned det nye så godt de kan. Ingenting er
for usselt, ingenting er for lavt for denne muldvarpklikk. Hvor passer ikke
Ibsens ord på disse feige mørkemenn:
Hvad lusker der ved kveld på krøgte veje?
Hvem er han, skyggen? Har jeg set ham før?
Han løfter klinken let på bondens dør,
går som på sokker bent til mandens leje; —
han hvisker ord i øret på den hvilende, —
og så til næste nabo — lydløst, smilende.
Og det er ikke én jeg ser, men mange.
Og det er ej blot ord, jeg kan fornemme; —
jeg hører som en dur af dumpe sange,
en døs, som tager sind og sans til fange,
et bys, som summer drømmens digt i glemme.
Hvem er de, skyggerne? Hvor har de hjemme?
Af Hafrsfjord stiger de! Op, dagens mænd!
Til Haralds-dyst! De døde går igen!
Og denne gamle tid som er dømt til undergang har sin høyborg i
jøde-kapitalens metropol, i det britiske rike, som alltid har vært Norges fiende, og
herfra mottar mørkemennene sine ordrer. De eier ikke en skapende tanke. De
tror selv at de skal kunne gjenreise det gamle og få tilbake Nygaardsvold og
«den gode gamle tiden». De har sittet så lenge oppe om nettene og hørt på
Øksnevad at de tror det selv. De skjønner ikke at Norges samling bare kan
skje her i landet, her hvor folket bygger og bor og hvor våre forfedre har skapt
oss et hjem etter tusenårig slit. De er fullstendig fremmede for alt som er norsk.
Derfor lytter de også til hvert minste vink fra London.
Og så har vi de stakkarene som trodde de kunne stanse nyordningen i
Norge ved å la være å gå på kino. Så har vi dem som tror at England sikkert
vinner hvis de går med røde toppluer, og så har vi de raringene som banker i
bordet på en bestemt måte, fordi de har fått ordre fra London om å gjøre det.
Ifølge god gammel norsk overtro banker man i bordet for at det ikke skal
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
