68 NORGES SJØFORSVAR 1814-1914 konstruktion. Konstruktionen blev utført av inspektionsofficeren ved marinens artilleri, hvilken stilling oprettedes i 1827. Kano* nene støptes ved de svenske fabrikker Finspong, Stafsjö eller Aker. Det var nu ikke længer tale om at anskaffe karonader. Disse hadde vist sig meget uheldige i engelskmændenes kampe med amerikanerne i 1812, da de sidstnævnte med sine hurtigseilende fartøier bestykket med lange kanoner oftere beseiret engelsk* mændene paa lang avstand. Til fregatten «Freia» blev der i 1828 anskaffet nye 24*pundere 15Vä kaliber lange og 18*pundere 10 kaliber lange kanoner, og umiddelbart derefter blev der anskaffet nye 24*pundere 19 kaliber lange kanoner til skjærgaardsfartøiene. Ved de nye kanoner blev spillerummet for kulen indskrænket saaledes at kanonene blev mere sikkertskytende. Kanonene forsyntes med ordentlige sigter, nemlig et indskrudd korn («c/op») paa forstykket og en opsats som stod ned i et hul i bakstykket. Opsatsen bestod av en stang av metal eller jern inddelt i grader og underavdelinger og som hævedes op til den til avstanden svarende høide, og fastholdtes i denne stilling ved en skrue. Elevationen var bestemt ved om* hyggelig utført indskytning av kanonene. Samtidig forbedredes affutagekonstruktionen betydelig. Til fregatkanonene forarbeidedes saakaldte dunkraftrapperter (fig. 7), hvor forhjulene var erstattet av en valse, som normalt stod litt fri av dækket, saa rekylen blev fuldstændig slæpende. Baktil hadde rapperten en saakaldt dunkraft, en rul i et vegtstangs* beslag som ved en utveksling førtes ned mot dækket, saa rapper* ten hvilte paa rullen; samtidig vippedes forkanten av rapperten ned, saa valsen blev bærende. Derved kunde rapperten let kjøres ut efter endt rekyl og ladning. Dette var en stor forbedring for en hurtigere skytning. Dette system med forskjellige variationer varte derfor i hele den følgende periode for det glatløpede skyts og en god stund ind i perioden for de første riflede kanoner. Samtidig indførtes væsentlige forbedringer i kanonenes av* fyring. Allerede tidlig blev fængkrudtet samlet i et litet rør av træ eller fjær med en kop i den øvre ende, hvori var stoppet en deig av eltet melkrudt. Røret sattes ned i fænghullet. Antæn* delsen skedde fremdeles med lunten eller ogsaa med en flintlaas som paa datidens geværer. I midten av tyveaarene forbedredes arrangementet betydelig ved indførelsen av en knaldsats i den øvre ende av røret, og som blev antændt ved en sindrig konstruert