Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARTILLERI
79
For at nyttiggjøre den store mængde av støpejernskanoner som
forefandtes i alle land, opfandt en engelsk major Pallise r en egen
metode, som blev benyttet i stor utstrækning i vor marine. Kano*
nen blev utboret endel, og i løpet indsattes med mindst mulig
spillerum et nyt kjernerør av smijern med hel bund og som fæste*
des med en gjænget ring i mundingen (fig. 18). Derpaa blev
der skutt nogen skud med stor ladning, hvorved kjernerøret ut*
videdes til det flk støtte av selve kanonen, hvorefter løpet rifledes.
Saaledes forandredes en hel del bombekanoner til 16 og 17 cm.
Palliser kanoner.
Foruten dette arbeide, som utførtes i marinens mekaniske verk*
steder, blev der her ogsaa forfærdiget flere mindre 8 og 10 cm.
riflede kanoner av metal med staalkjerne eller helt av staal til be*
væbning av de større skibes baater.
Nu er alle skibenes forladekanoner utrangert og solgt som
gammelt jern.
BAKLADESKYTSET
Mens vi saaledes i 60* og 70*aarene hadde indført de store
engelske forladekanoner, hadde man i Frankrike og Tyskland ut*
viklet baklademekanismen 1. Særlig opmerksomhet vakte Krupps
konstruktioner. Det lykkedes denne at fremstille en bakladnings*
mekanisme som viste sig sikker anvendelig i store som smaa
kanoner. Han fremstillet et fortrinlig digelstaal i store homogene
blokker, og han opfandt en ny metode for at gi projektilet rota*
tion, nemlig ved en kobberring som fæstedes i en rille rundt pro*
1 I 1869 foreslog verksmester Steenstrup ved marinens mekaniske verksteder
for Armstrong at forsyne hans kanoner med en baklademekanisme av en ganske
sindrig konstruktion, men forslaget blev ikke antat. Det kan maaske sies at
Armstrongs senere mekanismer bærer spor av Steenstrups idéer. Steenstrups
model opbevares i marinemuseet paa Karljohansværn.
Fig. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
