Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARTILLERI
95
ter (fig. 35) med «Rheinische» sikkerhetsbrandrør. Senere fore*
ligger der ogsaa andre anerkjendte konstruktioner av saadanne rør.
Som sprængstof anvendes trinitrotoluol (trinol), et gult krystal*
linsk pulver som smelter ved ca. 80 C Ved denne temperatur
støpes det direkte ind i granaten, hvor det størkner til en kom*
pakt blok der kan bearbeides med verktøi likesom kridt. Det er
saaledes mindre farlig at haandtere end krudt. I brandrøret for
brisantgranater er der en sprængkapsel av knaldkviksølv, blykvæl*
stof e. 1. og en detonator helst av et kraftigere sprængstof: end
projektilets sprængladning. Der anvendes trinol, pikrinsyre, tetryl
e. 1. nyere kemiske sprængstoffer. Ved forskjellige indretninger
ved de forskjellige konstruktioner er detonator og sprængkap*
sel helt adskilt fra hinanden indtil røret i et projektil har været
utskutt av en kanon. Hvis derfor sprængkapselen ved
et uheld skulde gaa av i utide under lagring, transport,
ladning eller skytning, saa overføres ikke antændelsen
til detonatoren eller sprængladningen; brisantgranaten
forsynt med et saadant brandrør er derfor ikke mere
farlig at haandtere end den ældre sortkrudtgranat.
Naar granaten i sin bane er et stykke utenfor kanon*
mundingen, føres detonatoren automatisk i kontakt
med sprængkapselen. Sprængkapselen tændes av en
tændhætte ved granatens anslag mot maalet. I brandrør
til den almindelige granat er tændhætten, som forøvrig
ogsaa har været «sikret» til efter utskytningen av kano*
nen, anordnet saa følsomt at granatens detonation sker
momentant ved anslaget (selv ved nedslag i vandet). I
brandrøret til pansergranaten forsinkes detonationen indtil grana*
ten har gjennemtrængt panseret. Træffer en saadan granat en
upansret del av maalet, vil den derfor først detonere nogen meter
bakenfor det sted den træffer.
Konstruktionen av sikkerhetsbrandrør for brisantgranaten har
vistnok været dette aarhundredes største problem og største triumf
paa artilleriets omraade. I den næste store sjøkamp vil brisant*
granatenes virkning vække en større opsigt inden menneskeheten
end bomberne gjorde i 1853.
Fig. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
