Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJ ØUTSKRIVN INGEN
203
som var sikret de sjøvernepligtige mandskaper. «Ligesom det er
bleven tilsagt de Søe?Indrullerede», heter det, «at de ene og alene
skal have Ret til at ernære sig ved Søen, hvoraf følger, at det
bør være forbudet alle Andre at tage Hyre med Skibe og at fare
med Fragtbaade; saa fastsættes herved endvidere, at, dersom nogen
Uberettiget desuagtet skulde befindes at have indsneget sig i
Farten, eller befindes at fare med Pramme, Jagter, Færger og
Baade, eller at søge Næringsvei ved Fiskerie; da bør han straks
indskrives til Søe?Tjenesten, og siden bestandig høre under Søe?
Indrulleringen. Dog forbeholdes det Landmilice?Sessionen at recla?
mere en saadan Karl, dersom han er tjenstpligtig til noget Regi?
ments Distrikt.» — Det var ogsaa under straf av bøter forbudt en
skipper at forhyre andre end dem som hørte hjemme i sjørullerne.
Bestemmelsen om den sjøvernepligtiges eneret til at fare paa
sjøen blev, forsaavidt den indenrikske fart angik, ophævet i 1845,
mens de øvrige av de nævnte for vor tid noget usedvanlige be?
stemmelser blev staaende ved magt til 1857.
Den kongelige forordning regnet dog ogsaa med den mulig?
het at privilegier alene ikke skulde være tilstrækkelig til at be?
væge enhver til at gjøre sin pligt. Herom heter det smukt og
landsfaderlig i indledningen til forordningens straffekapitel: «Da
de Søe?Indrullerede i Almindelighed ere Landets egne Sønner og
Kongens indfødte Undersaatter; saa har han den Tillid til sine
kjække og elskte Søemænds Troskab og Hengivenhed for ham
og Fædrelandet, at han neppe kan formode, at nogen av dem
skulde lade sig forlede til at blive Rømningsmænd, især da dem nu
ved denne Tid ere forundte saa udstrakte Friheder og Rettig?
heder, at de ikke letteligen kunne fristes til at begaae saadan
Utroskab. Imidlertid kræver dog Nødvendighed, at Straffe fast?
sættes ved Lov for denne Forbrydelse i Betragtning af dens
Mulighed.»
Forordningen av 1803 hadde tillike særskilte regler for de
utskrivningspligtige mandskapers fart med fremmede handelsskibe.
Saadan blev kun tillatt naar der i vedkommende distrikt var et
større antal sjøfolk end der krævdes til koffardifarten med de
indenlandske fartøier, dog kun i fredstider, og naar ingen utskriv?
ning til flaaten var befalt. Enhver som vilde benytte sig av en
saadan tilladelse, maatte imidlertid stille en i distriktet bosittende
mand i borgen for at den utmønstrede igjen vilde indfinde sig i
distriktet inden utløpet av den tid som var fastsat i det pas som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
