Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJ ØUTSKRIVN INGEN
209
forsaavidt de vedblev at fare paa sjøen, fra det 50. aar i ekstra?
rullen. Denne vidtløftige rulleførsel blev dog senere indskrænket
noget, idet regelen ved utskrivningsreglementet av 1859 blev for?
andret derhen at de sjøfarende skulde rulleføres fra konfirmations?
alderen i den saakaldte sjøfartsannotationsrulle, for derefter hvis
de hadde opnaadd halvbefarenhetsgrad inden begyndelsen av det
aar de fyldte 22 aar, at overføres til den faste sjørulle.
Utskrivningen foregik særskilt for sjøvæbningen og for land?
væbningen. Efter forordningen av 1803 skulde sjøindrullerings?
sessioner i almindelighet avholdes én gang om aaret paa steder
og til tider som maatte ansees bekvemmest. Hvis uforutsete om?
stændigheter gjorde det nødvendig, skulde der avholdes ekstra
sessioner. Indrulleringschefene og krigskommissærene hadde hver
for sine respektive distrikters vedkommende at stille forslag om
sessionenes avholdelse til generalkrigskommissæren, som derpaa
indhentet admiralitets? og commissariats?collegiets approbation.
Sessionen blev ledet av sessionsbestyrelsen, ogsaa kaldt «de
deputerte», som for sjøvæbningen bestod av stiftamtmanden og
indrulleringschefen eller amtmanden og indrulleringschefen hen?
holdsvis for kjøpstædernes og ladestedenes vedkommende. I sjø?
lægdene paa landet var det amtmanden og krigskommissæren;
men hvis utskrivning til sjøtjeneste skulde foregaa, tiltraadte ind?
rulleringschefen eller en anden tilforordnet sjøofficer. Foruten at lede
utskrivningen hadde sessionsbestyrelsen at sørge for bekjendt*
gjørelse av naar og hvor session skulde avholdes. «De deputerte»
skulde ogsaa vaake over at indrulleringsforordningens bestemmel?
ser blev nøie efterlevet. Sessionsbestyrelsen var tillagt domsmyn?
dighet og kunde ilægge straf for overtrædelse av forordningens
bestemmelser. De retslige avgjørelser som blev truffet av sessions?
bestyrelsen, var underkastet Høiesterets kjendelse naar saken var av
den betydning at den kunde paaankes.
Til hjælp ved rulleførselen hadde man i byene «qvarteer»?
eller «rodemestere», paa landet «lægdsmænd». Disse skulde føre
rulle over det mandskap som opholdt sig i deres distrikt. Magi?
stratene i byene og fogdene paa landet skulde føre kontrol med hen?
holdsvis rodemestrenes og lægdsmændenes rulleførsel. Sogneprestene
hadde at gi oplysning om de barn av mandkjøn som blev født, om
mandskaper der døde, og om til? og fraflytning av vernepligtige.
De sjøvernepligtige mandskaper der opholdt sig iland, var desuten
paalagt meldepligt med hensyn til forandring av opholdssted.
14 — Norges sjøforsvar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
