Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914.
For de sjøfarende hadde man et meget effektivt kontrolmiddel
deri at den paabudte mønstring av handelsfartøienes besætninger
var henlagt under indrulleringen. Ifølge vernepligtsforordningen
var føreren av et i norsk havn liggende fartøi forpligtet til før han
gik tilsjøs, at skrive ut 2 likelydende lister over det mandskap
han hadde forhyrt, med oplysning for hver mand om hvor stor
hyre denne skulde ha, og hvad forskud paa hyren der var ham
utbetalt. Disse 2 lister skulde saa skipperen forevise for nær*
meste indrulleringsbetjent og samtidig fremstille det paamønstrede
mandskap for denne, som hadde at undersøke at alt var i orden.
Naar dette var tilfældet, attesterte indrulleringsbetjenten begge
lister, beholdt den ene og lot skipperen faa den anden. Ved an*
komst til norsk havn skulde skipperen likeledes fremvise møn*
stringsliste og mandskap for vedkommende indrulleringsbetjent.
Avmønstring av mandskap skulde endvidere foregaa ved indrul*
leringen, som ogsaa hadde at føre kontrol med det av skipperen
for vedkommende mandskap fremlagte opgjør.
Forsømmelse av de en skipper paahvilende pligter med hensyn
til mønstringslisten medførte straf: bøter første og anden gang,
tap av skippercertifikat tredje gang. Kunde skipperen ved hjem*
komsten ikke gjøre rede for hver mand av den utmønstrede be*
sætning, skulde saken retslig undersøkes. Viste det sig at skip*
peren ved utilbørlig opførsel hadde git anledning til at nogen av
besætningen hadde undveket, skulde han for hver undveken be*
tale fra 50 til 100 rdlr. i bot til sjøkvæsthuskassen.
Det i forbindelse med vernepligtsloven av 1857 fastsatte regle*
ment for utskrivning av det sjøfarende mandskap opretholdt i
sine hovedtræk de tilsvarende bestemmelser i den kgl. forordning
av 1803. De forandringer som blev gjort, stod væsentlig i for*
bindelse med den tidligere nævnte ophævelse av inddelingen i
særskilte sjø* og landlægder. Rodeinddelingen opretholdtes, men
blev fælles for land* og sjøutskrivningen. Dog skulde rodefor*
standerne, som de nu kaldtes, føre særskilte ruller for det sjø*
farende mandskap. Tilsynet med at rodeforstanderne opfyldte
sine pligter m. v., overgik fra magistraten og fogden til ind*
rulleringsbetj enten, som tillike overtok alle forretninger ved*
rørende mønstringsvæsenet. Bekjendtgjørelse av sjøsessionenes
avholdelse overgik helt til rodeforstanderne, der ogsaa skulde
samle og fremstille ved sessionen det mandskap som opholdt sig i
roden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
