Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undtagelser nær rinde fra n. mod s. med enkelte bøininger i vestlig
retning, hvorved der dannes et let overskueligt system af de landet
gjennemskjærende revner. I Smaalenene er der i dalene mest elve,
medens i de tilstødende landskaber hinsides rigsgrænsen indsøerne ere
mere talrige; men disse dale ere aldrig dybe og kun sjelden særdeles
trange; for det meste ere de kun lave nedsænkninger mellem de
omliggende liøider.
Smaalenenes natur er en blanding af store sletter og lave,
bølgelignende høidedrag. Den er for det meste noget ensformig, men
tillige som oftest blid og venlig, især i nærheden af kysten; ogsaa
det indre byder tildels meget tiltalende landskaber, maaske allermest i
Eidsberg herred, hvor der fra liøiderne i n. for hovedkirken aabner sig
en vid, storslagen udsigt over Giommen med de af denne
gjennem-strømmede fladbygder. Længst i ø., indover mod rigsgrænsen, danner
det fredrikshaldske vasdrag en række af vakre indsøer, der dels
omgives af skov, dels af dyrkede fladbygder med store gaarde; den til
Norge hørende del af det nærmeste svenske vasdrag (Stora Le) har
skovsøens stille, rolige naturskjønhed. Amtet har paa flere steder
store skove, som tildels ere i udmærket stand. Paa andre steder sees
derimod store strækninger, hvor det nøgne fladberg ofte stikker frem i
dagen, hist og her besat med tynd, forkrøblet skov. Paa sletterne har
for det meste dyrkningen trængt skoven tilbage. Men der findes dog
fremdeles levnet mange mindre skovpartier, saavel furn- og gran- som
løvskov, der bringe en behagelig afveksling ind imellem de dyrkede
fladers ensformighed. Ved enkelte af amtets gamle herresæder findes
derhos store parker med høie, løvrige træer. Saaledes bidrager
Bafs-lunds park, en af de største i hele Norge, meget til at give landskabet
ved Sarpfossen dets karakter.
Knudepunktet for det smaalenske fjeldsystem er
amtets sydøstlige hjørne, der optages af Id, for en mindre del ogsaa af
Aremark herred. Her forekommer der et fuldstændigt plateau,
Idde-plateauet, der i v. har en brat skraaning ned til Iddefjorden, medens
højsletten indenfor strækker sig milevidt mod 0. over den svenske
grænse, som her følger en dalstrækning med flere vande, der have
afløb til indsøen Bullaren i Bohuslän. Jordbunden er her mest fjeld,
langs Iddefjorden granit, indenfor gneis; i de lavere partier findes
betydelige myrstrækninger. De høieste punkter ere i Id li.
Skaare-fjeld (229 m.), Bueraas (242 m.) og Hisaas (262 m.) ved
Ør-sjøen, samt i Aremark li. Yedøfse (260 m.) og Lundeheia (311 m.).
Heiderne skraane langsomt opad, og selv de største af dem træde ikke
synderlig frem mellem sine omgivelser. Plateauet er svagt bølgeformet
og byder i sin bygning kun liden afveksling, undtagen i nærheden af
Iddefjorden, hvor dalene tildels ere dybere og mere udprægede.
Idde-plateauet har paa den anden side af denne fjord sin naturlige fortsættelse
i den nordlige del af Bohuslän, der frembyder meget ligeartede
naturforhold. Men dette nordre bohuslänske plateau er dog mindre
regelmæssigt end Iddeplateauet; paa den svenske side af Iddefjorden
forekommer den samme sort granit som paa den norske.
Iddefjorden, Enningdalen og Bullaren, der tilsammen danne en
nogenlunde ret linie fra n. mod s., ere at betragte som en dyb ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
