Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sk j ær ing i et og samme plateau, der strækker sig over hele denne del
af Norge og Sverige. Men ser man bort fra plateauets svenske del
og udelukkende tager liensyn til den norske, kan Iddefjorden og
Enning-dalens hoveddalføre (Søndre Enningdalen) betragtes som den vestlige
grænse for Iddeplateauet. Denne er dog ingen lige linie, men paa flere
steder afbrudt ved temmelig dybe indskjæringer, i hvilke plateauets elve
have udløb til søen. Enningdalens hoveddalføre er i sin øvre
(sydlige) del mere bredt og fladt, men sammentrænges i sin nedre del
til en smal kløft, der begrænses af bratte fjeldvægge og kun levner
ringe plads for bebyggelsen. Fra dette dalføre gaar der to, tildels
dybe indskjæringer ind mod 0., den saakaldte Nordre Enningdalen
og Ørelvens dalføre. Disse føre op paa plateauet, hvor det sidste
har sin fortsættelse i den lille indsænkning omkring Ørsjøen, der deler
plateauet i to hoveddele. Fra Iddefjorden gaar der først et par mindre
dale ind mod 0., hvori der ligger enkelte gaarde, og saa den største
af alle disse indskjæringer, Store Iddesletten, en flad, veldyrket dal,
der kun hæver sig ubetydeligt (16—56 m.) over havet. Fra
Yste-hedekilen, en bugt af Iddefjorden, stikker denne dal langt op,
saa-ledes at den næsten kan siges at skille den del af Iddeplateauet,
hvor-paa Fredrikstens fæstning er anlagt, fra det øvrige; den sender
og-saa en mindre arm (Lille Iddesletten) op i n.ø., der har samme
karakter som hovedsletten, men ligger adskilt fra denne, som en bygd
for sig. Mod n. har Iddeplateauet sin begrænsning i Tistedalen,
Fem-sjøen og Stensdalen.
Tistedalen er en dyb indsænkning i fjeldet; men ved dens bund
(mod 0.) hæver dette sig op, og ovenpaa høiden ligger Femsjøens
store flade (78 m.), der kun ’maa betragtes som en indsænkning i
plateauet; indsøen omgives overalt af fjeld. Dette gjælder ogsaa indsøen
Asperen, der gjennem Stenselven staar i forbindelse med
Fem-sjøen. Stenselven selv gaar mellem disse to søer gjennem en smal
rende eller kløft, der skjærer plateauet fra v. mod 0. i samme
retning som Tistedalen. Nordenfor denne kløft hæver fjeldet sig atter
og naar en større høide. De to dalfører, som, under navn af
Torpe-dalen, skjære ind fra Femsjøens nordende, danne kun en svag
nedsænkning i fjeldmasseu og tabe sig snart inde i denne. Højsletten har
her en meget udpræget karakter. De fjelde, der omgive Femsjøens
indsænkning, ere ovenpaa næsten ganske flade, og fra deres høieste
dele, f. ex. paa den gamle Aremarksvei mellem Skotselven og
Torpedalen eller paa veien mellem Fredrikshald og Rakkestad omkring
Kjølen (157 m.), glider blikket ud over store vidder, der mod 0. strække
sig ind i Sverige; i denne østlige del af plateauet ere Bikjeula med
rigsgrænserøs no. 15 (283 m.) og Rivekrakken (252 m.) de høieste
punkter. Skovbunden er her i det hele maaske bedre, end den er
søn-denfor; men skovene ere tildels slemt medtagne af de skovbrande, som
have herjet her til forskjellige tider i de sidste aarhnndreder, og om
hvilke sagnet endnu ved at fortælle.
Geografiske fællesnavne savnes her for det meste, og det er gjeme
kun de enkelte fjeldpartier, som have faaet navn. Saaledes forer den del af
plateauet, der i n. for Asakbygden strækker sig langs Femsjøens
nordvestlige side indover mod Høiaas(234 m.), navn af Tj æ r vikfjeldet, medens
det mere vestlig kaldes Herrebrøden fjeldet. Begge dele tilsammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
