Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
berget (246 m.). Til Eidsberg, der helt ligger i 0. for Glommen,
slutter sig, mere i n.v., det flade Askim, hvor Romsaasen (204 m.)
hæver sig enslig op over de omgivende lersletter. I fortsættelse af
Askim, ret i n. for Eidsberg, danner Trøgstad en høitliggende slette,
der har en middelhøide af 150—180 m. og strækker sig paa østsiden af
Glommen og Øieren; i 0. begrænses denne slette af et høidedrag, der ved
lavere indsænkninger skilles fra det fjeldbælte, som opfylder den østlige
del af Smaalenene, paa’ vestsiden af det fredrikshaldske vasdrag. I
dette høidedrag hæver sig Trøgstad Varde (298 m.), Svartaasen
(246 m.) og Vardeaasen (276 m.). Længere i n. hæver sig andre
høiderover mod Hemnessjøen i Høland, som Buksen, Lø vb ergaasen,
Stanghøgda, Jutulaasen, Fuksen (290 m.), Gaupeknatten
(254 m.), Kamrøshøgda (292 m.) og indenfor Hølands grænser i
Akershus amt Vikstjernaasen (315 in.). Dette sidste fjeldparti
hænger i 8.0. sammen med den nordlige del af den høidestrækning,
hvortil Opskot hører. Mellem Trøgstad Varde og Opskot gaar der
en dal, i hvilken Eidsbergelven rinder.
De fladere bygder langs Glommen danne en nedsænkning mellem
de (o ovenfor omtalte høidebælter; de trænge sig som en i n. temmelig
bred, men i s. smalere kile ind mellem disse. I v. for dem udgaar
det andet høidebælte fra de høisletter, der omgive Femsjøen og
Torpedalen, og fortsættes, tildels med betydelig bredde, gjennem Smaa-
-lenene helt op til amtets nordvestlige grænse.
Den østenfor Glommen beliggende del af dette høidebælte har sit
høieste punkt ved Ko rumskogen (270 m.) i Os tæt ved Glommen.
Længere i syd har man den før omtalte Lundsvarde og nogle
mindre betydelige liøider, hvoriblandt S tik s aa s (201 m.) og
Høg-nipen (191 m.).
Paa Giommens vestlige bred, i den sydligste del af Skiptvet,
træder fjeldet helt ned til elven og har her i 0. en brat skraaning
mod denne (Tyriklevaasen, 194 m., Glenneroset, 188,5 m.).
Længere i n. træder fjeldet mere tilbage, og her er der i Skiptvet et
dyrket bakkeland langs elvebredden i en bredde af omtrent 4 km.
Indenfor dette staar igjen fjeldet, der er skovklædt, men ikke rager
høit op; det gaar sammen med de i v. og s. tilstødende lave
fjeldpartier. Tildels gjenfindes ogsaa dette bakkeland i det nordenfor
liggende Spydeberg herred; men her er dog slettekarakteren mere
fremtrædende. Bakkerne forekomme kun, hvor elve og bække have
gravet sig dybe leier ned i den af ler og lidt muldjord bestaaende
slette. Spydeberg er hovedsagelig en flade, med en gjennemsnitshøide
af omkring 125 m.; paa denne hæver sig enkelte enslige fjeldhøjder
som Slotsaasen (248 m.) og Hovin Varde (226 m.).
Spydeberg-fladen frembyder megen lighed med Askira paa Giommens østside.
De skilles ved en dyb kløft, i hvilken Glommen har sit løb.
I v. for Spydebergfladen og bakkelandet i Skiptvet har det
vestlige høidebælte sin største mægtighed. Her ligger der en stor
skov-bevokset fjeldstrækning, der skiller Giommens og Mossevasdragets
dalfører. Denne hæver sig ikke meget over de dyrkede bygder, og næsten
umærkelig kommer man her op paa de største høider. Til disse hører
Spydeberg Varde (263 ni.), fra hvilken der haves en meget vid
udsigt, bl. a. til Færder fyr, Trollerudaasen (258 m.), m. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
