Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Noget almindelig hævdet fællesnavn forekommer heller ikke her, i v.
for det fredrikshaldske vasdrag. Ligesom paa østsiden er der særskilte
navne paa de forskjellige strøg; mellem Aremark og Rakkestad forekommer
saaledes navnene Nakk imf j eldet, Torpfjeldet og Ki 1 eb uf j el det,
medens Elgetun fjeldet ligger længst i n., mellem Hærland og Rødenes.
Det sidste navn forekommer allerede i det 16de aarhundrede.
Langs indsøerne er der tildels fladere strækninger, som dels ere
skovbevoksede, dels dyrkede; langs Rødenessjøen er der overhovedet
flade og jævne bredder, og der er ogsaa fladbygden bredest, nemlig i
s. for Redenes hovedkirke, hvor den aabner sig mod det dalføre, som
fører over til Hærlandsbygden i Eidsberg.
Fjeldenes bygning er paa begge sider af vasdraget meget ensartet;
selv de største høider have jævne rygge, der ikke skille sig meget nd
fra sine omgivelser og kun rage lidet op over disse. Mellem ryggene
findes talrige, tildels betydelige myrstrækninger. Fjeldene paa
begge sider af Rødenessjøen ere saaledes meget opfyldte af myrer.
Ligeledes forekomme saadanne i stor udstrækning omkring
Linne-kleppen, der her er det høieste punkt, og Galteryggen, der
danner dens sydlige fortsættelse. Overhovedet gjælder det om de fleste
steder i amtet, at der paa fjeldene findes myrer, der tildels hindie
skovens opvækst.
Mod v. aftager fjeldryggens høide nedover mod Giommen. Her
ligger store flader, hvor der er meget dyrkbar mark, medens dog ogsaa
mindre fjeldpartier indimellem stikke frem; paa flere steder er landet
kuperet, idet elvene have skaaret sig dybe leier. I s. gaar dette flade
land uden nogen skarp grænse over i de derliggende lave fjeldplateauer;
her er der adskilligt fjeld og skov, men længere mod n. breder landet
sig i Degernes sogn ud til én stor dyrket flade, der kun ligger lidet
lavere end de omgivende smaa aaser. Enslig for sig ligger her i
Degernes en mindre flade, Sørbysletten, i s. for hvilken
Halle-fjeldet strækker sig over mod Skjeberg og Varteig og i
Lundsvarden (213 m.) har sin høieste top.
Fra Degernes fortsættes den store flade nordover ind i Rakkestad
hovedsogn; den kan her efter dette kaldes Rakkestadsletten. Det
er en stor flade, hvorfra der stikker forskjellige mindre bergknauser op.
I modsætning hertil er den vestlige del af Rakkestad herred, Os sogn,
mere bølgeformet. Dette ligger ved Giommen, hvis leie her er
betydeligt lavere end det omliggende land, alene med undtagelse af egnen
omkring Eidsberg hovedkirke, hvor plateaukarakteren er aldeles
ophørt. Giommens nærmeste omgivelser have paa denne del af dens løb
præget af en dal. De elve, som falde ud i samme paa østsiden, danne
tildels et større fald lige ved udløbet. Længere nede i Yarteig og
Tune, hvor fjeldet tildels træder nær hen til elveløbet, er landskabet
mere opstykket og kan saaledes neppe henregnes til plateauet, der
gjennemskjæres af forskjellige større og mindre dalfører.
Eidsberg herred er meget forskjelligt fra de tilstødende
landskaber. Medens dets hovedbygd ligger lavt nede ved Glommen, hæver
der sig mere nordlig en stor banke, gjennem hvilken Eidsbergelven har
brudt sig et trangt løb. I n. for denne ligger der atter en banke,
der adskilles fra den førstnævnte ved en dal. Der er paa denne
strækning af amtet kun faa høider over 200 m., en af dem er S ko ft er nd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
