Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget bredere del forekomme større aabne strækninger, paa hvilke den
største bebyggelse er samlet, og hvor amtet har en af sine bedste
agerbragsegne. Jeløen har en rig trævækst og hører, med sine
vekslende udsigter over søen og de tilstødende landskaber, til
Smaalenenes vakreste partier. Dens sydvestlige spidse er Rødsaasen
j (73 m.), ogsaa kaldet Stalsberget; omtrent paa midten hæver sig
Rainberghøgda (142 m.) og længst i n. Bjørneaasen.
Smaalenenes kystlinie .er en meget uregelmæssig, idet den er
ind-skaaren af talrige fjorde og kiler, af hvilke dog ingen har nogen
betydelig længde. Den sydligste er Svinesund med dets fortsættelser,
Ringdalsfjorden og Idde fjor den, som beskriver en ret vinkel
mellem Smaalenene og Bohuslän; kun den ene side vedkommer
saa-ledes dette amt. Af de i Iddefjorden liggende øer tilhøre de største,
Bratøen og Sauøen, der beskytte Fredrikshalds havn, Smaalenene.
Dens bredde er fra 0,2 til 1,7 km. og dens største dybde 21 m.
I Fjordens inderste del, ved Berby, er paa en længere strækning saa
grund, at den ikke engang kan befares med smaa dampskibe.
Udenfor indløbet til Svinesund ligger et større bassin, hvis
øst-| ligste del fører navn af Singlefjorden; dette bassin lukkes i s. af
I Hvaløerne, i v. af Kragerøen. Derfra skyder der ud talrige bugter
og kiler, som skjære kysten op i en række halvøer. Først er der i
Bergs herred to saadanne, Svalerødkilen (2 km.) og [-Røsnes-]-] {+Røsnes-
]+} kilen (4 km.), den sidste paa grænsen mod Skjeberg. I dette
herred er kysten langgrund og de derværende kiler grunde; disse ere
Skjebergkilen (8 km.) med dens to arme, G-rimsøkilen (2 km.) og
Horneskilen (2,5 km.), og Torsneskilen med dens fortsættelse
Hunnebunden (tilsammen 9 km), paa grænsen mellem Skjeberg og
Borge. Derefter følger Ødegaardskilen (2 km.), samt GTommens
østre (6 km.) og vestre indløb (8 km.), adskilte ved Kragerøen
mellem Borge og Onsø. Hermed ophører det store bassin, og fra
Torgauten gaar kystlandet ned til selve Kristianiafjorden, som
her i sin ytre del er baade bred og aaben. Men kilerne fortsættes paa
samme maade som før. I Onsø ligger Ellingaardskilen (3,5 km.),
en meget trang kile med dybde mellem 7 og 15 m. I Raade er
Kraaks tadf j or d en (ca. 5 km.); denne fortsatte sig tidligere i den
lange og smale T o m s k i 1 e, der imidlertid i tidens løb er bleven
forvandlet til et vand, Aarneberghøl en, der har afløb i
Kraakstad-fjorden. Mellem Raade og Rygge gaar Kurefjorden (5,5 km.) ind med
en dybde af 9,5 m. I Rygge er der nogle smaabugter, hvorefter
følger Værlebugten (2 km.) ved Moss. Ved Værlesanden, der siden
1856 er gjennemskaaret af Mosse kanal, skilles denne fra bunden
af Mossesundet (9 km.), der gaar ind nordenom Jeløen og med
længderetning fra n. mod s. skiller denne fra Yasbygden paa det faste land.
Langs kysten er mange tegn paa, at landet vokser. Ved
Kurefjordens bund er meget store sletter, hvorom sagnet fortæller, at de
omtrent paa en gang bleve lagte tørre, og at de eiere, som da passede paa at
gjærde ind store stykker af grunden, beholdt dem senere. Gaarden
Viersholmen ligger her et stykke fra søen og har, som navnet antyder, engang
været en holme. Paa gaarden Tasken er en havnegang, hvor bedstefædre
af nulevende folk have roet med ege. Giommen sendte før en arm fra
Skinnerfloet rundt Onsø til Kraakstadfj orden; gaardene Strømnes og
fiorges land og folk. I. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
