Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømshaug paa hver sin side af dalen har navn heraf. Efter dennes
tilstopning har Giommen faaet stærkere strøm i hovedelven og sender derfor
mindre vand til Skinnerfloet. Havets stigning indvirker endnu ved høivande
paa Skinnerfloets vandstand.
Udenfor Smaalenenes kyst ligger en række af større og mindre
øer, der i s. danne en fuldstændig skjærgaard, medens de i n. ligge
mere spredt. Følger man kysten fra s. mod n. og tager sit
udgangspunkt ved indløbet til Svinesund, møder man her først det
omtalte store bassin, til hvilket Singlefjorden hører, og udenfor dette
Hvaløerne, der saavel ere den betydeligste gruppe af øer inden
Smaalenenes amt som den, der indesluttet- amtets største øer. Kirkeøen er
den betydeligste af dem alle (26 km2). Derefter følger Vest er øen
(15,19 km2), Asmallandet (8,93), Spjerøen (7,90), Søndre Sandø
(4,35), Nordre Sandø (2,56), Papper (2), Herføl (1,93) og Akerøen
(1,47). Af de øvrige øer i denne gruppe naar ingen op til 1 km2;
mange af dem ere blot skjær og smaaholmer. Til de ytterste høre
Tisler i s. og Torbjørnskjær i s.v. Ogsaa i det indre bassin
ligger talrige øer, som tildels regnes for at tilhøre Hvaløerne, f. ex.
Singløen (2 km2). Hvaløerne opfyldes for det meste af lave
aas-strækninger (indtil 85 m.), mellem hvilke der kun er lidet mark, som
er skikket til opdyrkning; derimod ligger der indimellem aaserne mange
myrer, der antages at være en hovedaarsag til de paa Hvaløerne meget
almindelige koldfebre. Øernes kyst er klippefuld, men tillige
lang-grund, og rundt om ligger der talrige baaer og skjær. Som en følge
deraf er seiladsen mellem og udenom disse øer paa mange steder hindret
ved det urene farvand. Navnlig er løbet vestenom Nordre Sandø et
overordentlig urent farvand., Løbet mellem Sandøerne og den svenske
kyst heder Sækken og er i sin helhed noksaa rent; bredden er
fra 0,8 til 2 km. og den største dybde 122 m. Løbet nordenom Tisler
kaldes Lauersvælgen, den almindeligste indseiling til Fredrikshald
fra v., der fortsættes i Gravningsundet mellem de to Sandøer,
hvorfra man kommer ind paa Sækken. Østenfor Lauerøerne har man
Angretrenden. Længere inde grunder Singlefjorden efterhaanden op,
indtil den taber sig i kilerne mellem Sponviken og Fredrikstad. Af
andre sunde mellem Hvaløerne kan nævnes: Løberen, As mal sund
og Sk j elsbusund; det sidste, der skiller Spjerøen fra Yesterøen, er
et trangt, men rent løb, dog kun for fartøier indtil 12 fods dybgaaende.
Kragerøen (18,22 km2) omflydes i sin nordre del af Giommen,
som her adskiller den fra fastlandet; ved den sydøstlige spidse ligger
Kjøkøen (1,45 km2) og langs vestkysten en hel del smaaøer.
I v. for Hvaløerne og opover i Kristianiafjorden, paa dennes
østlige side, ligge forskjellige smaaøer og skjær, Søstrene, Struten,
Misingerne o. fl. Nordligere ligger, lige indunder kysten, Hankø
(3,87 km2) og, mere fjernet fra denne, Rauø (2,93 km2). Videre følger i
s. for indløbet til Kraakstadfjorden Engelsvikø og Skjælø, begge
i kystens umiddelbare nærhed, og i Kurefjorden O ve nøen (1,53 km2).
Udenfor sidstnævnte fjord ligger de tre øer Sletter, mere nordlig
Eløen og Kollen. Derefter har man lige udenfor Moss Jeløen,
Smaalenenes næststørste 0 (19.23 km2), der før gjennemgravningen af
Værlesanden var en halvø, men i tidligere tider maa have været 0.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
