Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et stykke i s. ligger Revlingen under kysten af Rygge samt i v.
Guldholmen og i n. Bevøen og Billeholmen.
Øernes bygning svarer til fastlandets. De sunde, som gaa imellem
dem, have samme længderetning som fastlandets dale og elveløb.
Saa-ledes gaar f. ex. det sund, som skiller mellem Yesterøen og Spjerøen,
ganske parallelt med Vesterelven ved Fredrikstad, med Giommens
hovedarm mellem Fredrikstad og Sandesund, og, ovenfor Sarpfossen, med
Mingevandet, Tunevandet, Glengshølen, Isesjøen o. s. v. Hankø er i
grunden kun et fra kysten løsrevet, lidt forrykket stykke, og de sunde,
ved hvilke øen skilles fra fastlandet, følge de almindelige retninger af
hovedspalterne i Smaalenene.
Den til Smaalenenes kyst hørende havstrækning, i hvilken de
heromhandlede øer ligge, hører til Skagerraks inderste snip og dennes
fortsættelse, Kristianiafjorden. Fra Larkollen af og sydover
beskyttes kysten ved en skjærgaard af ikke ubetydelig udstrækning;
naar baade stort og smaat regnes med af, hvad der til enhver tid ligger
over havfladen, omfatter denne henved tusinde (986) øer og skjær.
Det er især Hvaløernes gruppe i forbindelse med Singletjordens mange
holnrer og skjær, som frembringe dette tal. Gruppen viser sig saavel
ved sin bygning som ved de ringere dybder mellem den og fastlandet
at være en fortsættelse af dette sidste og kan følges udover til den
n.v.—s.ø. løbende række af holmer og skjær mellem Torbjørnskjær
og Heia, udenfor hvilken det største dyb (442 m.) træffes i vestlig
retning, omtrent midt udfor Kristianiafjordens munding.
Omkring Kragerøen bevirker Giommen paa begge sider
opgrund-inger, hvoraf især den udenfor Vesterelven mellem Kragerøen og
Torgautlandet danner en god red med betydelig udstrækning og
ankergrund paa 22,5 m. vand under navn af Fredrikstadleret.
Nordenfor har Onsø og tildels Raade herreds kyster med de dybt
indskjærende kiler, Ellingaardskilen og Kraakstadfjorden, en skjærgaard,
som især er udviklet omkring den største ø, Hankø, medens den noget
mindre Rauø hører til porfyrøernes fra det øvrige skarpt adskilte række.
Denne under de geologiske forhold (s. 7) omtalte række deler tjorddybet
saaledes, at der bliver to dybrender i strøget fra Larkollen af ud til
Søstrene. Den dybeste, midtfjordsrendeu, har et stykke ud fra Rauø,
hvor der er noget udgrundt, sit største dyb (433 m.) og dernæst tæt under
den bratte Syd-Mising (330 m.), men hæver sig saaledes, at den i s.v.
af Søstrene stænges af en ryg med omkring 222 m. dybde (saaledes
som sædvanligt ved landets store fjordmundinger), hvorved den afstænges
fra Torbjørnskjærdybet.
Den indre rende har mellem Rauø og Smaugstangen en dybde af
122 m. og mellem Nord-Misingen og Hankø af 161 m. Dybden taber
sig saavel sydover som nordover ind i den grunde Kurefjord og i
renden mellem Sletter og Larkollen, hvor der er rummelige stoppehavne
med ankergrund paa omkring 28 m. Porfyrrækken fra Eløen over
Sletter skyder sin ryg op mellem begge render, saaledes at der fra
Syd-Sletter gaar et flak ud med en dybde af tildels under 20 m. og med
de over vandet liggende Svarteboer, der fortsættes med Veslekalven
og Rauøkalven, hvilken sidste ved et lavt eid er forbundet med Rauø,
og i s. for Rauø peger Rauøgrunden nedover mod Misingerne, omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
