Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og kan alene efter meget stærk tørke vades paa enkelte steder. Dette
vasdrag, hvis samlede længde er 71 km. (37 km. i Norge og 34 km. i
Sverige), danner afløbet for de i den høiestliggende del af Id herred
værende myrer og indsøer. Hovedelven har selv sit tilløb fra plateauet
med dets umiddelbare fortsættelse ind i Sverige, og det samme er
tilfældet med de mindre elve, som den optager under sit løb paa norsk
grund. Disse ere
Elgaaen (18 km.),- der kommer fra Geddelundsmyren i ø. for
Ørsjøen, gjennemstrømmer Elvand, Lysevand og Elgevandene og
gaar saa efter at have optaget den rigsgrænsen følgende Brand
tjernsbæk (5 km.) selv ligeledes i rigsgrænselinien, indtil den falder ud i
hovedelven; kort forinden danner den Elgefossen. Denne elv, der kan vades
i sin øvre del, har i det hele myrede bredder.
Ørelven eller Præstebakelven (14km.) er Enningdalselvens
betydeligste tilløb i Norge. Den udspringer underKulefjeld i n. forØrsjøen og
falder efter et løb af 2 km. ud i dette vand, af hvilket den derpaa igjen
rinder ud ved Præstebakke. Ørsjøen(152 m., 8km., 5,2» km2) er et stykke
nedenfor midten sammenkneben til et ganske smalt sund, men udvider sig
derpaa atter; i den søndre del veksler dybden mellem 17 og 29 m. Paa
en strækning af 4 km. har elven derpaa et betydeligt fald ned til
Berby-elven, straks ovenfor dennes udløb i Iddefjorden. Den faar her tilløb af
BøenstPækken (4 km.), der kommer fra Endevandet.
Foruden Enningdalselven falder der ogsaa en del mindre betydelige
bække eller smaaelve ud i Iddefjorden. Blandt disse, af hvilke ingen er
betydelig nok til at kunne opstilles som selvstændigt vasdrag, kan nævnes
Folkeaaen eller Buerelven (10,5 km.), der kommer fra de omkring
Folkevandet i v for Ørsjøen liggende myrer, og
Iddeelven (6,s km.), som kommer fra høiderne i s. for Femsjøen,
gjennemstrømmer Idde s 1 etten, hvor den optager forskjellige mindre tilløb,
og ved Furuvarp falder ud i Iddefjorden.
4. Det fredrikshaldske vasdrag har en samlet længde af
128 km., hvoraf 75 km. falde indenfor Smaalenenes grænser. Det tager
sin begyndelse lidt ovenfor indsøen Fiolangen i Nes i Akerslms amt,
gjennemstrømmer denne og et andet vand, Floen, træder saa ind i
Urskogs hovedbygd, hvor den gjør en stor bøining i nærheden af
hovedkirken, og gjennemstrømmer senere Birkelangen i Høland; efter
derpaa at have optaget afløbet fra Hemnessjøen (Y g de ren), falder elven
ud i Skulerudvandet (118 m.), ved hvis søndre os den naar
grænsen af Smaalenenes amt og derpaa gjennem et løb, der
kaldes Skirefos (1 km.), kommer til den lange række af indsøer, der
strække sig fra n. mod s., og som den herfra skal gjennemstrømme.
Disse indsøer ere i sine hovedtræk meget ensartede; de ere langstrakte
og smale; bredden overstiger kun paa et enkelt sted 2 km. Det er
indsøerne, som optage den største del af vasdraget, medens elvene, paa
hvilke faldet er fordelt, ere ganske korte. Paa 75 km. er der et fald
af 117 m. og dette er igjen i virkeligheden kun fordelt paa 22 km.
Søerne ligge trinvis over hinanden som store vandbeholdere, i vasdragets
øvre del kun med ringe høideforskjel, i den nedre med større. Paa de
to sidste elvestykker, 12 km. tilsammen, kommer det største fald, 104 m.
Rødenessjøen (ogsaa kaldet Ørje- eller Aursjøen) er inden
Smaalenenes amt den nordligste sø i rækken, 117 m., 18 km. lang,
16 km2. Den omgives af lave, for det meste flade og dyrkede bredder,
bag hvilke der hæver sig lave aaser. I s. for Rødenes hovedkirke,
som ligger paa et nes, der stikker langt ud paa søens liøire side, gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
