Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke viken ind mod v. som en stor og bred bugt. Foruden denne
har Rødeiiessjøeii ogsaa paa sin venstre side en bugt, der under navn
af Krokstadviken gaar ind mod ø. lige i søens sydende. Her træder
Ørjeelven vedØrje ud af Redenessjøen, danner Ør j ef os (9,5 m.)
i s. for Ørjebro og naar saa efter et løb af 2 km. den følgende sø i rækken,
Ødemarksjøen (107 m., 16 km., 12 km2). Dennes bredde er
indtil 2 km., for det meste meget mindre; den er saaledes endnu s
malere end den foregaaende sø, navnlig i sin nordlige del, der kaldes
Lifjorden. Søens sydlige del kaldes Bøensfjorden; denne
udsender i nærheden af sin sydlige ende to lange og smale kiler, paa
vestsiden Kilefjorden (4 km.) og paa østsiden Botnviken (4 km.), af
hvilke den sidstnævnte næsten gaar over til Stora Le og kun skilles fra
denne sø ved et eid paa 1,5 km. Ved gaarden Bøen gaar vasdraget
over i en ny elv,
Strømselven (3 km.), som med ubetydeligt fald i
Strømsfossen (2 m.) danner forbindelsen med den følgende sø i rækken,
Aremarksjøen eller Aren (104 m., 9 km., 8 km2), der meget
ligner Ødemarksjøen; paa vestsiden har den en større bugt,
Teige-bugten. Den har afløb gjennem ,
Skotselven eller Skotsbergelven (5 km.), hvori der ikke er
nogen egentlig fos, kun en oprenset strøm, Tordyvelen, der ogsaa
tidligere kunde passeres med baad. Der er saaledes omtrent intet fald
mellem Aremarksjøen og
Asperen (104 m., 7 km., 7 km2). Denne søs nordlige del kaldes
Kovefjorden og er ganske smal, hvorimod søen længere nede opnaar
en betydeligt større bredde, indtil 3 km. Her forandres ogsaa vasdragets
retning, som, fra at have været ret n. til s., nu bliver ret ø. til v.
Søens nedre del kaldes Aspbrekka. Asperens afløb dannes af
Stenselven (7 km.), der rinder gjennem en trang kløft, i hvilken
faldet nu er fordelt paa de to fosse ved Krappeto og Brekke, efterat
den hele strækning er kanaliseret; tidligere var elven her ufarbar
paa grund af en række fossefald og stryk: Stensfos, Krappetofos
(13,5 m.), Slafos, Halsefos, Møkieren, Kirkefos, Bomfos
(6 m.) og Svalefos (6 m.). Nedenfor Brekke følger
Ganestrømmen, et nu oprenset løb, og derefter træder elven ud i den nederste
sø i rækken,
Femsjøen (78,5 m.; 6,5 km. eller 3,5 km. efter elveløbet; il km2,
med en bredde af indtil 2,3 km.). Dybden, der veksler mellem 14 og
52 m., er størst i den sydlige del. Denne sø har i sine sydlige partier
tildels dyrkede bredder; i de nordligere, hvor den danner flere bugter,
bestaa bredderne derimod hovedsagelig af skovklædt fjeld. Den
strækker sig her adskilligt i n. for elveløbet og optager enkelte mindre tilløb
fra Torpedalen; den ligger saaledes paa en maade halvt udenfor
vasdragets hoveddalføre. Idet vasdraget under navn af
Tistedalselven forlader den endnu oppe paa plateauet liggende
Femsjø, gjennembryder det Vedenraet, der som en dæmning stænger
for Femsjøens bassin, danner derefter de tre høie Tistedalsfosse
(66 m.) og gaar saa med et par mindre fald, Skaaningsfos (5 m.)
og Porsnesfos (4,5 m.), videre ned igjennem Fredrikshald, hvor det
falder ud i Iddefjorden efter et løb af 5 km. fra Femsjøen. Ved meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
