Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
paa det andet 25,i over havet. Midiere vandstand er for tidsrummet
1847—76 beregnet at være i Øieren 4,s in. og ved Sarpfossen 0,75 ni.
Yed denne vandstand fører Giommen i sekundet omkring 650 m3,
hvilket altsaa er den midiere vandføring. I 1860 var høieste vandstand i
Øieren ved Mørkfos vandmærke 10,45 og ved Sarpfos vandmærke 7,so,
medens den laveste kjendte vandstand har været paa første sted 1,27 og
paa det andet -1- 2,67.
Der regnes i almindelighed 3 flomgange om aaret i Giommen.
Den første er vaarflommen eller hjemmeflommen, der i regelen
indtræffer sidst i mai og er den betydeligste. Sommerflommen eller
heggeflommen indtræffer gjerne omkring St. Hanstid.
Høstflommen kommer sidst i august eller først i september; denne er i
regelen mindre end vaarflommen, men kan dog undertiden, som det f. ex.
hændte i 1843, naa dennes høide. Enkelte aar hænder det, at der
ogsaa i juli kan indtræffe en flom, naar sneen smelter hurtig paa
høi-fjeldet. Da Giommen har et meget betydeligt nedslagsdistrikt og faar
tilløb fra meget forskjellige høider, er dette grunden til, at den har
flere flomgange.
I Smaalenene indbefatter Giommens nedslagsdistrikt herrederne
Trøg-stad. Askim, Spydeberg, Skiptvet, Eidsberg, Rakkestad, Varteig, Tune,
Glemminge, dele af Raade *og Onsø, samt af Skjeberg og Borge, med
kjøbstæderne Sarpsborg og Fredrikstad.
Giommen benyttes i stor udstrækning til tømmerflødningen, hvorhos
den og tildels dens bielve afgive drivkraft for flere industrielle anlæg.
Som kommuuikationsvei benyttes den kun fra Eidsbergelvens udløb til
Sarpsborg og fra Saudesund ned til havet.
’ 6. I s.v. for Raet, mellem Glommens østre udløb og Fredrikshald og
ligesaa mellem Glommens vestre udløb og Moss, gjennemstrømmes kystlandet
af en række mindre aaer eller bække, der falde ud i de kiler, som skjære
ind i Borge, Skjeberg og Berg. Men ingen af disse liar den betydning, at
de kunne regnes som selvstændige vasdrag. Blandt disse kan mærkes
Skje-bergbækken, der falder ud i bunden af Skjebergkilen, har en længde af
8 km. og optager Guslundsbækken (4 km.), samt Inged al s e 1 ve n
eller Ingedalsbækken, der kommer fra Ingritjernet og har et jævnt løb
gjennem fladt, dyrket terræn, men tværbratte bredder; den falder ud i
Grimsøkilen efter et løb af 12,6 km.
7. Mossevasdraget har en samlet længde af 77 km., hvoraf
51 falde indenfor Smaalenenes amt. Den nederste del af vasdraget,
nemlig den 4—5 km. lange strækning fra Vansjø ned til Mossesundet,
bærer navn af Mos seel ven. Ovenfor denne indsø kaldes elven
Hobølelven. Vasdraget beg3’nder i Akershus amt, under
Skulerud-aasen, 221 m. over havet, i Østre Akers præstegjeld, paa det mellem
Øieren og Buudefjorden liggende plateau, hvor elven gjennemstrømmer
Langen- og Ya ag vand ene og derpaa forbi Vestby gaar ud i
Mjær, en større indsø, der hovedsagelig ligger i Euebak, men ogsaa
for en mindre del stikker ind i Hobøl. Fra sit udløb af Mjær hører
vasdraget, som her i begyndelsen kaldes Veggerelven, fuldstændig
til Smaalenenes amt; det gjennemstrømmer i sydvestlig retning Tomter
annexsogn og Hobøl hovedsogn, bøier saa mod syd og gaar ind i Vaaler
hovedsogr. iivor det danner den ubetydelige Kurefos og kort før sit
r.cllo’j i Vansjø gjennemstrømmer det lille Bjørneredva nd. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
