Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
modtager tilløb fra forskjellige søer i n. og i s. Elven beskriver under sit
videre løb, der nu gaar i nordvestlig retning forbi Rakkestad hovedkirke,
en mængde krumninger og falder ved B r e k k e med en fos ud i Giommen.
Indtil sit udløb i Giommen danner den i det hele ti vandfald, der benyttes
i forskjellige industrielle øiemed; mellem disse er dens løb for det meste
roligt, med en bredde af 20—30 m. Ovenfor Rakkestad kirke kan den paa
mange steder vades, medens den nedenfor i regelen har en større dybde.
Ved flere af elvens fosse sattes tidligere det ovenfor liggende flade strøg
under vand i flomtiden; for at undgaa dette blev fossen ved Gjølstad
sænket i 1874, ogi 1876—78 reguleredes vandstanden mellem Rognefos og
Holtefos nedenfor Sjøljen, hvorimod den paatænkte regulering af
vandstanden ved Stortorp endnu ikke er kommen til udførelse. I den sidste
tid er der ogsaa fremkommet forslag om at regulere elvens løb ovenfor
Stortorp, ved Rørvand og Kolbjørns viksj øen.
I Fuglenesvandet optager Rakkestadelvens vasdrag en elv, der
kommer fra n., fra Askevandet (165 m.) og Frønesjøen, i ø. for
Gaaseflo-høgda og i n. for Linnekleppen, og senere gaar temmelig ret i s., indtil den
efter et løb af 13 km. rinder ud i det nævnte vand. Længere nede har
Rakkestad-elveu tilløb af Tj ær b u el v en (13 km.), der daimes af et par bække, som
komme fra Tjærbutjern, Krokvandene og Langevand, og derefter
gaar mod s., indtil den ved Herrefosser falder ud i Rakkestadelven. Fra
Trømborg sogn i Eidsberg kommer endvidere den langsomt flydende
Dorge-elv„(12 km.), hvis kilder kun ved et ubetydeligt mellemliggende stykke
skilles fra tilløbene til Eidsbergelven; Dorgeelven har igjen tilløb af GIøru
d-elven (11 km.).
Ogsaa paa sydsiden optager Rakkestadelven flere tilløb, deriblandt
Nakkimbækken (11 km.), der kommer fra Kløsvandet og
gjennem-strømmer Legemes, samt i nærheden af Rakkestad hovedkirke
Er te vands el v en (7 km.), der kommer fra Ertevandet (110 m.,
4,4 kin., 1,2 km’2). Dette optager igjen fra forskjellige kanter flere tilløb,
fomemlig fra en række mindre indsøer og tjem, der i en høide af indtil
henimod 200 m. ligge østenfor Tormogrøten og Kraakeguldfjeldet. Afløbet
fra disse gaar først i sydvestlig retning til Glomsrudtjernet og derefter
mod n.v. gjennem Skjeklevandet (4 km.) og videre til Ertevandet.
Bredderne ere sumpige. Ogsaa nedenfor Ertevandet modtager denne elv flere
tilløb. Vasdragets samlede længde er 28 km. Det danner overhovedet et
meget indviklet vandsystem, hvori fjeldrevnerne nøie svare til dem, der
fyldes af Giommens nedre arme.
5. Nedenfor Brekke optager Giommen kun ganske ubetydelige tilløb,
indtil Nipa ved Sarpsborg. I denne falder der en liden elv, Iseelven
(2,3 km.), som danner afløb fra den 6 km. lange og indtil 1,5 km. brede Isesjø
(7 km2), der i 1855 er sænket af kanalvæsenet. Denne har igjen et langt
tilløb i en elv, der gjennemstrømmer en række af søer, deriblandt
Rokkevandet (88 m., indtil 7 m. dybt; 0,6 km’2), som ligger langs Rokkeraet;
Rokkevandet og et par af de øvrige søer (Bergsjøen og Langevandet)
ere sænkede i 1873 og 1874, hvorved der blev indvundet en del dyrkbart
land. Ovenfor Isesjøen har vasdraget en længde af omtrent 22 km. Det er
meget bugtet, tildels paa grund af at Raet tvinger det over mod nord. Ogsaa
Isesjøen har udløb fra nordenden; ligeledes det i s.v. liggende Tve te vand
(85 m.), der gjennem en elv paa 5 km. falder ud i samme. Iseelven danner
paa sit korte løb 4 fosse, der ere benyttede i industriens tjeneste.
Vandstanden i Giommen er meget vekslende til de forskjellige
tider af aaret. Af store flomaar kjendes navnlig 1675, 1749, 1773,
1789, 1808, 1827, 1828, 1846, 1850, 1860, 1863 og 1867. Flommen i
1860 er den største, som kjendes i dette vasdrag; vandføringen var
da (efter de ved Blaker, ovenfor Øieren, foretagne maalinger) omtrent
3 900 m3 i sekundet, medens den mindste vandføring kan gaa ned til
100—150 in3 i sekundet. Ved Mørkfos og vedSarpsborger der anbragt
vandmærker; paa det første af disse er nul anbragt 97,s m. over havet,
Norges laud og folk. I. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
