Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
elven navn af Braarødelven og længere nede Bjørkeelven; ved
Trold-li ætta indsnevres den i en længde af omtr. 500 m. til et smalt stryk med
bratte bredder og storstenet bund. Nedslagsdistrikt 81 km2.
I Vansjø falder endvidere, fra ø., vasdragetsjbetydeligste tilløb,
S vin d al s el v en (17 km.), som dannes ved sammenløbet af flere
bække i den sydøstlige del af Vaaler herred og rinder derefter med
temmelig flade bredder gjennem Svindal, indtil den falder ud i Sæby vandet
(45 in., 2 km2). Straks nedenfor dette danner den to mindre fald," Un
ems-fossen og IIel 1 efossen, og gjennemstrømmer det lille Flesjøvand,
hvorefter den atter danner et par fosse og tilsidst ved Nesets mølledam i
et næsten 6 m. høit fald løber ud i Vansjø. Paa sit løb nedenfor
Sæbv-vandet har elven for det meste bratte sider og gaar nede i et trangt leie,
der paa enkelte steder kun har en bredde af 1,5—3 m. Alene ved
Bjørke-dalshølen og H ølj ud als h øl e n har den anledning til at udvide sig. I
flomtiden gjør den adskillig skade, hvorfor det har været paatænkt at foretage
en regulering. Dens største tilløb er La ngerød bækken (7,5 km.).
Svindalselvens samlede nedslagsdistrikt er 98 km2.
Mossevasdragets nedslagsdistrikt er ialt 710 km2, hvoraf 507 km2
i Smaalenene, hvor det omfatter herrederne Hobøl og Vaaler med dele
af Raade. Rygge og Moss landdistrikt.
Vandstanden i vasdraget sees af det ved Sponviken anbragte
vandmærke, hvis nulpunkt ligger 22,05 in. over havet. Midiere vandstand
er der 0,62 m. og høieste. vandstand 2,30 m. Almindeligt brugsvand
i Mosseelven er 8 m3 i sekundet; men saa meget kan ikke altid skaffes
hele aaret rundt, undtagen i vandrige aar. Største vandføring, som
kjendes, har været 55 m3 i sekundet.
Da Mossevasdraget er et lavlandsvasdrag, indtræder den
regelmæssige vaarflom gjerne i april eller mai, hvorhos der pleier at
forekomme en høstflom i oktober,eller november.
Nedenstaaende fortegnelse viser amtets vigtigste indsøer med
angivelse af deres fladeindhold, ordnede efter størrelsen:
Vansjø (Vaaler, Moss landdistrikt, Rygge og Raade) 43,28 km2
R’ødenessjøen (Rødenes og Aremark)...........16,67 -
Del af Stora Le (Aremark)....................15,oi .
Del af Øieren (Trøgstad og Spydeberg)........14,39 -
Ødemarksjøen (Aremark).......................12,u -
Femsjøen (Id og Berg)........................10,78 -
Aremarks.j øe n (Aremark)......................8,27 -
Isne sfj orden og Bjørnestad vandet (Tune). . 6,94 -
A s p e r e n (Aremark)......................6,s« -
Isesjøen (Skjeberg) . . . 6,88 -
Del af Søndre Boksjø (Id og Aremark) .... 5,49 -
Ørsjøen (Id) ..................................5,29 -
Medregnes de i Vansjø liggende øer og holmer, bliver dens
fladeindhold 54,53 km2.
Som tidligere anført, udgjør Smaalenenes af ferskvand dækkede
areal 274 km2.
De smaalenske vasdrag faa for en ikke ringe del sine tilløb fra
de talrige myrer eller, som de her ogsaa kaldes, moser. Saadanne
findes rundt om i amtet, fornemlig i dets fjeldstrækninger, hvor, som
allerede s. 14 er omtalt, den ujævne bund tjener meget til at befordre
myrdannelsen, idet vandet bliver staaende nede i de jordopfyldte
fordybninger og kun for en ringe del har anledning til at rinde bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
