Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Myrerne have der, hvor de forekomme, en uheldig indflydelse paa
stedets klimat og tildels paa dets sundhedsforhold (jfr. s. 18); de bidrage
ogsaa sit til det forkrøblede udseende, som skoven oftere kan antage
inde paa fjeldstrækningerne.
Flere af de smaalenske myrer have en ret betydelig størrelse.
Enkelte af dem tilgodegjøres ogsaa ved udvinding af brænd torv for
industrielle øiemed. Dette er saaledes tilfældet med den betydelige
Geddelundsmyr i Id, der ligger et lidet stykke i ø. for Ørsjøen, og
hvorfra der i de sidste aar er taget den torv, der benyttes ved Ørs
glasværk. Denne myr indtager en flade af 120 hektarer, har en betydelig
dybde (indtil 7 m.) og skal være beregnet at indeholde en saa stor masse
af torv, at den, selv med fordoblet tilvirkning, vil være tilstrækkelig til
glasværkets behov for en tid af 200 aar. Overhovedet er den høiere
liggende del af Id ganske opfyldt med vidstrakte og tildels djbe myrer.
Saaledes er der omkring og i n. for Folkevandet (s. 23) en betydelig
myr, der har en længde af omkring 3 km. Omkring de i eller ved
rigsgrænsen liggende søer er der paa flere steder, ved Bokerød, Hallerød
o. a., meget store myrstrækninger; ligeledes langs det fredrikshaldske
vasdrag, paa begge sider af dette, navnlig i v., f. ex. i egnen om
Linnekleppen og Galteryggen (jfr. s. 12). I Aremark forekommer
der adskillige myrer. Her ligger bl. a. Mymosen Bredmosen
m. 11. paa den tunge, der begrænses af Strømselven, Bøensfjorden og
Kilefjorden. Havnet Bredmosen er forholdsvis almindeligt og forekommer
paa flere steder, f. ex. i Berg. I Redenes er der saavel i hovedsognet
som i annexet talrige store og for det meste højtliggende myrstrækuiuger.
I n.ø. for Rømsjøen ligger Graver mosen; videre har man her
Enge-mosen (244 m.), Blekemosen (238 m.) og Kislebergmosen mellem
Store Risen og Lange- samt Aakevandet, Stormosen i ø. for
Langevandet, med adskillige andre myrer. I Rygge er der en del
myrstrækninger paa den halvø, der stikker frem mellem Kristianiafjorden
og Kurefjorden, samt indenfor Raet, der saaledes ogsaa her stænger af
for vandets umiddelbare afløb til kysten (jvf. s. 1 5 og 35). I den nordlige
del af Rygge ligger Karlberg myr en. Forøvrigt er der i den flade
del af kystbygderne blot faa myrer, og disse have kun ringe
udstrækning. Boi’ge er maaske ikke alene blandt kystens, men blandt
samtlige amtets herreder det, som har mindst myr. Landets opdyrkning
har i fladbygderne overhovedet gjennem tidernes løb bidraget meget
til at formindske myrernes antal og udstrækning.
Det er især paa fjeldene, at man finder de store smaalenske
myrstrækninger. Af de indre bygder har Askim, der væsentlig er en
dyrket fladbygd, kun ganske ubetydeligt af myr; i Spydeberg
forekomme de kun paa de til herredet hørende fjeldpartier. I Trøgstad
er der en del mere betydelige myrer i det dalføre. der
gjennemstrøm-mes afEidsbergelven; blandt disse er Hærsætermyren. Ogsaa i
Rak-kestad er der paa de til herredet hørende fjeldstrækninger store myrer,
og det samme er tilfældet med Eidsberg og Skiptvet. Vaaler har mange
og tildels store myrer, hvilke ogsaa forekomme i den tilstødende,
sydøstlige del af Hobøl. Paa Hvaløerne er der ogsaa adskilligt myrland.
Beskaffenheden af disse myrer er meget forskjellig. Mange af
dem ere bløde og vanskelige at passere, medens de paa andre steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
