Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 i april, 1 i mai, 4 i oktober, 11 i november, 21 i december, og i
hele aaret 113. Inde i landet kan man regne 23 frostdage i januar,
23 i februar, 23 i marts, 10 i april, 1 i mai, 4 i oktober, 12 i
november, 22 i december, ialt 118 frostdage i aaret. Planternes nattemperatur
kan synke lavere end luftens, saaledes at man, dog kun yderlig sjelden,
kan være udsat for nattefrost selv i sommermaanederne.
Luftens temperatur kan i Smaalenene synke paa den koldeste
vinterdag til under -f- 20° til -i- 25° C. Den kan paa de varmeste
sommerdage naa’op til 30° til 32°. Den hele vandring, som
lufttemperaturen kan vise, beløber sig saaledes til ca. 57° C.
Den relative fugtighed er i gj en nemsnit for aaret omkring
78 procent. I januar er den omkring 87 pct., i juli 70 til 74 pct.
Klimatet maa saaledes ansees at høre til de mere fugtige.
Vindforholdene ved Kristianiafjordens munding sees af føl-
ende tabel: Hyppigste Sjeldneste Middel- Antal
vinde. vind. vindstyrke. promille.
Januar .... S.V., N. 0. 2,3 68
Februar .... av. n. 0. 2,4 76
Marts .... N., S.V. V. 2,. 88
April S.V., N. 0. 2,o 99
Mai S.V., N.O. o. 2,4 52
Juni g.V, S. N.V. 2,» 49
Juli ...... S.V., s. 0. 2,4 44
August .... av., s. N.V. 2,i 54
September . . . S.V., N.O. N.V. 2,4 63
Oktober .... S.V., NO. s.o. 2,i 60
November . . . N., S.V.. 0. 2 5 52
December . . . N., .SV. 0. 2,5 58
Hele aaret . . . S.V., N. 0. 2,3 64
Sydvesten og nordenvinden stride om herredømmet. Den første
har aldeles overtaget om sommeren, da en trediedel til en fjerdedel af
alle vinde ere sydvestlige, der blæse ind mod det opvarmede land. I
vintermaanederne gjør nordenvinden, der sætter ud fra det afkjølede land
mod det varmere hav, ofte sydvesten rangen stridig. Vindens
gjennem-snitlige styrke varierer lidet i aarets løb. Den er størst om vinteren.
Inde i landet er den mindre end paa kysten. Forholdet er som en
laber bris til en svag vind. Paa kysten kan man regne 13 stormdage
om aaret. Vintermaanederne have 2 stormdage hver. ’ Den hyppigste
stormretning er sydvest, dernæst nord og nordøst.
Den 25de og nat til den 26de november 1861 var der en ualmindelig
stærk storm med overmaade høi vandstand. Denne storm anrettede betydelig
skade paa Smaaienenes skove, i særdeleshed ved kysten, hvor hele
skovstykker blæste overende.
Skydækket (10 = overskyet, 0 —- klart)’er lidt over 5 i
sommermaanederne, og gaar op til 6—7 i vintermaanederne. Aarets
middel er 5,». Af helt overskyede dage regnes 131 om aaret, omkring
7 i hver af sommermaanederne, 13 til 15 i hver af vintermaanederne.
Af ganske klare dage kan man regne 69 om aaret, 3—4 i hver af
vintermaanederne, 6—7 i hver af sommermaanederne.
Regnhø i den er for hele aaret 600 til 700 millimeter. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
