Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
største del falder i juli og august, den mindste del om vaaren.
Regnvinde ere hovedsagelig nordøst og sydøst. Antallet af dage med
nedbør er henimod 100 om aaret. Vaarmaanederne liave hver kun
5 til 6 nedbørdage, sommermaanedeme hver omkring 8 og høst- og
vintermaanederne 8 til 10. Snedagenes antal er 30 ved kysten,
ea. 40 inde i landet. Sne falder ikke i juni, juli, august og september.
Taage forekommer paa kysten gjennemsnitlig 29 dage i aaret, er
altsaa ikke meget hyppig. Sjeldnest forekommer den om sommeren,
hyppigst om vinteren, med 4 taagedage pr. maaned.
Ha gel er et sjeldent fænomen; der er neppe en hageldag om
aaret ved kj’Sten.
Tordenvejr er alierhyppigst om sommeren, yderlig sjelden om
vinteren. Man kan paa kysten regne 4 å 5 dage med tordenvejr
om aaret.
Ved lynslag ødelagdes mere eller mindre efternævnte kirker:
Åre-marks i 1805, Spydebergs 20de oktober 1841, Svindals Ilte juli 1854 og
Rakkestads 24de juli 1873.
§ 6. Vækstliv.
Plantevæksten i Snmalenene er. naar den allerlaveste kystrand
undtages, ensartet og slutter sig i sine former til den øvrige del af det
sydøstlige Norges lavere egne; amtet har næsten ingen særdeles
fremtrædende eller fra den almindelige flora afvigende former at opvise. Da
amtet ikke har nogen større høider, bliver heller ikke i den henseende
ensformigheden brudt, undtagen forsaavidt som man paa de høiest
liggende flader af høidedragene, der tildels ere næsten nøgne, træffer en
forkrøblet vegetation, der minder noget om høifjeldsviddernes udseende,
uden dog at have den egentlige alpefloras karakter. Her, som næsten
overalt i lavlandet, optræder renlaven og andre lavarter i
temmelig stor mængde og enkeltvis kan man finde dværgbirken temmelig
lavt nede, f. ex.paa Lysefjeld ved gaarden Haugen i Spydeberg samt
i Id, ved Fredrikshald, paa en høide af 157 in.
Skoven bestaar fornemlig af bartræer, gran, dernæst furn, og
disse træsorter ere i regelen de eneste, der optræde i masse. Af andre
vildtvoksende bartræer er barlind ikke ganske sjelden paa flere steder
langs kysten. Eneren er almindelig og kan tildels opnaa en ret
anseelig størrelse.
Af løvtræer har egen (quercus pedunculata og sessiliflora) før
været almindeligere end nu, og svære gamle egestubber vidner om dens
tidligere udbredelse. Nu vokser den kun enkeltvis, men kan endnu paa
enkelte steder opvise træer med betydeligt omfang, som dog ikke kunne
taale nogen sammenligning med de egetræer, som findes paa Norges
sydøst-og vestkyst. Andre løvtræer, løn, ask, alm, birk, or o.s.v.,
forekomme, men altid enkeltvis, undtagen birken, som, hvor der har
været drevet lyngsvidning eller gaaet skovbrande, ofte i den nye
opvækst viser sig i tættere bestand og over større strækninger. Aspen
er i den senere tid bleven temmelig udhugget, da dens ved bruges i
fyrstikfabrikationen. Bøgen forekommer ikke vildtvoksende i
Smaa-lenene, saaledes som tilfældet er paa den anden side af Kristianiafjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
