- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
42

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

intetsteds i landet uden her, og yngler aarlig, f. ex. i skovene omkring
Fredrikshald.

Næsten det samme gjælder trælærken (alauda arborea),
der her paa flere steder er talrig, men mangler i øvrigt næsten overalt
i landet.

Raphønsene finde i Smaalenene en natur, der noget mere svarer
til deres naturlige opholdssted, end den, de fleste øvrige distrikter
i landet kunne frembyde, og de have her i regelen kunnet holde sig i
aar-rækker, skjønt i det hele i ringe antal, medens de paa næsten alle andre
steder i landet idelig vekselvis indvandre, udbrede sig sparsomt og
atter i den første lidt ugunstige vinter gaa tilgrunde.

Endelig kan mærkes, at paa visse af de flade Hvaløer har
fuglelivet en halvt subalpinsk karakter, idet der paa lynghederne og i
myrene ruge flere fuglearter, der hos os gjenfindes hovedsagelig blot
paa fjeldplateauerne, hvor de træffe de samme lokaliteter. Dette
gjælder f. ex. heiloen (charadrins pluvialis), dobbeltbekkasinen
(gallinago major), engpiplærken (anthus pr atensis) og sivspurven
(emberisa schoenidus). I enkelte af de større myrstrækninger, saasom
paa Hvaløerne og ovenfor Fredrikstad, ruge fremdeles adskillige af
vore sjeldnere vadere, „saasom vandrixen (rallus aquaticus) og
sumphønen (porzana maruetta).

Blandt helt akeidentelle former, der væsentlig blot have interesse
i videnskabelig henseende, kunne nævnes den lille fiskand (mergus
albellus), der gjentagne gange er truffet overvintrende i de
aabent-flydende elve, samt dværgmaagen {larus minutus) og den større
stormsvale (procellaria leucorrhoa), af hvilke begge arter et
exemplar er skudt ved Fredrikstad.

Ogsaa i reptilie- og fiskefaunaen kan det udprægede
mellemeuropæiske element spores; saaledes optræder her (paa Hvaløerne) den
spidssnudede frø (rana oxyrhina), en form, der iøvrigt synes at
mangle i landet.

Af de ægte ferskvandsfiske, der i det hele ere sparsomt repræsenterede i
Norge, baade hvad arts- og individantallet angaar, og som væsentlig ere
indskrænkede til egnene søndenfor Dovre, forekomme de fleste arter i de
store, roligt flydende vandløb og søer inden dette distrikt; enkelte
arter kunne her optræde temmelig talrigt Dette gjælder især flere af
karpe-fiskene, saasom brasen og de forskjellige leuciscus-arter; enkelte
af disse, saasom sørv (/. erythrophthalmus) og aarbugen il. cephalus)
findes kun i ringe mængde udenfor dette amt.

Flere af disse ferskvandsfiske gaa fra flodmundingerne ud i
brakvand, hvor de mødes med de ægte saltvandsfisk.e, og der kan derfor
ofte i det samme dræt udenfor Fredrikshald faaes sild, abor, enkelte
leiicisciis-iu’ter’ og smaatorsk.

Blandt fremmede saltvandsfiske træffes jævnlig en eller anden
tilfældig gjæst i Kristianiafjorden; men i regelen bemærkes disse- i dennes
inderste dele. Et exemplar af den fuldkommen tropiske flyvefisk
(exocoetus volitans) er et aar (i femtiaarene) bleven fanget ved Moss.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free