Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Plantevæksten maa i den sydlige og vestlige del betegnes som en
kystflora; i det indre derimod svinde kystplanterne, og idet et mere
udpræget fastlands- eller indlandsklima optræder, faar plantevæksten
samme karakter som i de tilgrænsende landskaber søndenfor Mjøsen.
Paa øerne udenfor kysten trives strandplanterne, og f. ex. kaprifolium
forekommer paa enkelte steder i mængde. Her modnes ogsaa
bjørnebærene fuldstændig, og selv ude paa de yderste havøer vokser
jord-bæret rigeligt. Forresten findes de almindelige vildtvoksende bær her
som andetsteds i de sydlige egne af landet.
§ 7. Dyreliv.
Smaalenenes dyreverden indbefatter i almindelighed de i det
sønden-fjeldske Norge sædvanlige arter; men amtet er uden sammenligning
den del af landet, hvor bidraget fra den almindelige mellemeuropæiske
fauna optræder mest ublandet. Dette skylder amtet dels sin sydlige
beliggenhed, dels mangelen paa ltøie fjelde saavel i de indre dele som
i grænsetrakterne mod Sverige.
En naturlig følge af Smaalenenes mangel paa vilde fjeldegne er
det, at distriktet mangler saagodtsom ganske alle de større rovdyr.
Ulvene ere i Smaalenene, som paa de fleste andre steder søndenfor
Dovre, siden femtiaarene sporløst forsvundne, og af bjørne har der
siden begyndelsen af firtiaarene neppe været udbetalt præmie for
mere end 8 stykker (sidst i 1859). Jer ven, hvis rette hjem er
paa fjeldene ovenfor træregionen, har aldrig forvildet sig indenfor
amtets grænser, medens der af gauper endnu fældes et og andet
individ i de øvre distrikter, dog ikke aarlig.
Derimod kan Smaalenene sandsynligvis opvise den største bestand
af elgen, der er samlet paa et enkelt, indskrænket terræn i landet.
I skovene søndenfor Holmegild ved Asperen, paa en strækning
omfattende ca. 250 ktn2, er standen anslaaet til omkring 80 individer, skjønt
den altid er nogen veksling underkastet, og den skade, som den i dette
utvivlsomt overbesatte terræn har anrettet paa de unge furutræer, er
ganske betydelig.
Fra Sverige faar amtet undertiden besøg af omstreifende raadyr,
der ellers ikke have hjemme i landet.
Blandt de mindre pattedyr fortjener pindsvinet (erinaceus
euro-paeus) at nævnes; det har lige til de seneste aar væsentlig været ind
skrænket. til de østenfor Giommen liggende partier af Smaalenene,
medens det oprindelig havde en betydeligt større udbredelse; som
be-kjendt, findes det nu for tiden atter indført i adskillige af de sydlige
landsdele. Muldvarpen (talpa europaea) findes derimod ikke
indenfor amtets grænser, skjønt navnet ofte bliver her og andetsteds anvendt
paa den store jordrotte eller vond (arvicola amphibius).
I Smaalenenes udstrakte skovegne, især hvor disse afveksle med
dyrkede marker, samt i kystdistrikterne, have forskjellige arter
rovfugle sit tilhold. Havørnen (haliaetos albicilla) yngler endnu paa
visse punkter af kysten; ligesaa vandrefalken (falco communis),
og begge gjøre stor skade paa søfugle og ænder; et ægte bidrag af
den mellemeuropæiske fauna er glenten (milvus ictinus), der findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
