Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 9. Folkemængdens bevægelse.
Ifølge de siden 1801 afholdte folketællinger samt efter
beregning-for 1880 udgjorde Smaalenenes folkemængde efter de i 1880 gjældende
grænser mellem land og by:
I landdistrikterne. I byerne. Tilsammen.
1801 ................... 41 145 8 854 49 999
1815.................... 38 867 8 322 47 189
1825 ................... 46 871 10 650 57 521
’1835 ................... 53 640 11 656 65 296
1845 ................... 59 198 14 424 73 622
1855 ................... 66 448 17 968 84 416
1865 ................... 75 293 23 570 98 863
1875 ................... 79 570 27 992 107 562
1880 ................... 83 000 31 000 114 000
1 1769 havde amtet 43 117 indbyggere foruden de hvervede
militære eller ialt henved 44 000 eller lidt mere end 1/s af den nuværende
folkemængde.
Indtil 1815 gik folkemængden overhovedet kun langsomt frem, idet
den i aarene 1769—1801 vistnok forøgedes med 6 000 mennesker (0,4
procent aarlig) men i de følgende 14 aar aftog— efter folketællingens
udvisende — med 2 810 mennesker, men i virkeligheden — da
folketællingen i 1815 ikke var ganske fuldstændig — noget mindre. Dette
forhold stillede sig ugunstigere for Smaalenene end for det øvrige land,
saa at amtets andel i hele Norges folkemængde sank fra 6,04 procent i
1769 til 5,66 pct. i 1801 og til 5,33 pct. i 1815, vistnok hovedsagelig
fordi Smaalenene som et grænselandskab mere end det øvrige land led
under krigens tryk.
Siden de i 1814 indtraadte fredelige tilstande har imidlertid
Smaalenenes folkemængde gaaet stadigt og betydeligt frem, nemlig i
gjennem-snit med 1 000 mennesker eller 1,36 procent aarlig. Procentvis
beregnet var tilvæksten størst i aarene 1815—25 (1,9 eller rettere 1,6 pct.)
og 1856—65 (1,6 pct.), mindst i det derpaa følgende tiaar, da
folkemængden kun øgedes med 0,8 pct. aarlig. I regelen har tilvæksten været
større i Smaalenene end i Norge overhovedet, og amtets andel i det hele
riges folketal har derfor efterhaanden hævet sig til 5,94 procent, altsaa
omtrent til det samme standpunkt, som det indtog i 1769. I de sidste
30 aar har navnlig trælasthandelens og trælastindustriens opsving i og
omkring Fredrikstad i betydelig grad bidraget til folkemængdens
forøgelse, og med de naturlige velstandskilder, som Smaalenene besidder i
sit store areal af dyrkbar jord, i sine skove, i sine vasdrag, i sin
heldige beliggenhed ved søen, i forbindelse med de gode kommunikationer,
det har faaet i det indre ved jernbaner og vandveie, har amtet mange
betingelser for en kraftig økonomisk udvikling i forskjellige retninger
og dermed ogsaa for en fortsat betydelig forøgelse af folkemængden.
Siden 1815 have byerne i Smaalenene —saavelsom overhovedet
i Norge — tiltaget meget stærkere end landdistrikterne, nemlig i gjen
nemsnit med 2,01 procent aarlig, medens landbefolkningen har vokset
med 1,18 procent aarlig. I sidste halvdel af forrige aarhundrede havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
