Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derimod de smaalenske byer kun en ringe befolkningstilvækst, neppe
synderlig større end amtets bygder, og i de første 15 aar af vort
aarhun-drede aftog begges folkemængde omtrent i samme forhold. Det er
navnlig siden 1835, at bybefolkningen er tiltaget i en stærkere grad.
Af de enkelte byer liar ingen gjort saa store fremskridt i
folkemængde som Fredrikstad siden 1845. Indenfor de nuværende grænser
var byens folkemængde dengang omtrent 3 200, men vokste i løbet af
30 aar tildet tredobbelte eller i gjennemsnit med 3,74 procent aarlig, idet
Fredrikstad, som ovenfor nævnt, i 1875 talte 9 672 indbyggere, og
herved er endnu intet hensyn taget til den betydelige forstaddannelse
udenfor byens nuværende territorium.
Fredriks ha Ids folkemængde har i det hele tiltaget ret
betydeligt, nemlig med 1,84 pct. aarlig; i aarene 1866—75 har dog
tilvæksten været meget ringe, nemlig kun 0,7 pct. aarlig.
I Mos s er folkemængden indenfor de nuværende grænser i aarene
1846—1875 alene steget fra 4 100 til 5 080, d. e. med 0,7 pct.
aarlig. I de foregaaende 30 aar tiltog derimod folkemængden i
gjennemsnit med 2,6 pct. aarlig, uagtet tiderne i det hele vare uheldige.
Sarpsborg, der blev oprettet som kjøbstad i aaret 1839, havde
dengang omtrent 800 indbyggere, hvilket antal i 1845 var steget til
1325 og senere er blevdn betydeligt forøget, nemlig til 3 327 i 1875;
tilvæksten falder dog hovedsagelig paa aarene 1840—1865 og siden
1875 er folkemængden neppe gaaet frem.
Forøvrigt henvises til den i den topografiske afdeling givne
oversigt over de enkelte byers udviklingshistorie samt den i slutningen af
nærværende § meddelte opgave over folkemængdens størrelse efter de
i aarene 1769—1875 afholdte folketællinger.
Byernes andel i det hele amts folkemængde er ved deres stærkere
befolkningstilvækst i aarene 1815—1875 vokset fra 18 til 26 pct. og
der viser sig altsaa en tendens til, at befolkningen mere og mere
samler sig i byerne.
En lignende udviklingsgang kommer ogsaa tilsyne, naarman undersøger
folkemængdens tilvækst i de forskjellige dele af Smaalenenes
landdistrikt. Ogsaa her viser der sig, og det navnlig siden 1855, en kjendelig
tendens til befolkningens samlen i de i byernes nærhed for industri og
forskjellig anden næringsvirksomhed bekvemt beliggende strøg, medens de
egentlige agerbrugsdistrikter og skovbygder i de senere aar overhovedet
vise en meget svag forøgelse i folkemængden og i tiaaret 1866—75 endog
en temmelig stærk tilbagegang. Vi har ovenfor som det tættest
befolkede landdistrikt i Sinaalenene fremhævet strøget omkring Giommens
nedre løb, mellem Sarpsborg og Fredrikstad. Folkemængden i de i
nævnte strøg beliggende herreder vokste i aarene 1815—1855 temmelig
jævnt, med omtrent 1,6 pct. aarlig, i det følgende tiaar derimod med ikke
mindre end 3,i pct. og i 1866—75 endog med 4,2 pct. aarlig,
hvorved de i Fredrikstad indlemmede forstæder for samtlige aar er holdt
udenfor beregningen. Medregnes byerne Fredrikstad og Sarpsborg, faar
man for hele dette befolkningskomplex ved Giommens nedre løb en
samlet folkemængde af 8 809 i 1815, 15 323 i 1845, 18 425 i 1855,
25 857 i 1865, 35 777 i 1875 og omtrent 40 000 i 1880. Dette viser
for aarene 1815—1855 en gjennemsnitlig tilvækst af henved 1,» pet.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
