Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
folketallet i amtets herreder og byer efter samtlige hidtil stedfundne
tællinger1).
§ lO. Antallet af husholdninger og af vaaningshuse ;
bygningsskikke og andre dermed sammenhængende forhold.
Smaalenenes befolkning var i 1875 fordelt paa 20 148
familie-husholdninger, 16 offentlige og andre fælleshusholdninger samt 1 495
husholdninger bestaaende af enslige personer. Af
familiehusholdningerne herte 14 940 hjemme i landdistrikterne og 5 208 i byerne.
Antallet af de enslige personer var henholdsvis 831 og 664.
Af beboede huse fandtes i Smaalenene ved udgangen af 1875:
15 566, hvoraf 13 165 i landdistrikterne og 2 401 i byerne, heraf
12 294 og 2 138 almindelige vaaningshuse.
De ældste smaalenske huse, hvorom der nu haves efterret*
ninger, vare aabne spærrestuer; men af dem er neppe nogen bevaret
til vor tid. I det 18de aarhundrede stod der en gammel spærrestue
paa Korterud i Eidsberg herred, som allerede da havde undergaaet
store forandringer og som siden er helt nedreven. Endnu i 1863 stod
paa Gammelsrud i Degernes sogn, Rakkestad li., en spærrestue2), der
dog betegnes som »simpel og ikke meget gammel«.
Bygningsskikken paa landet har rimeligvis allerede i løbet af 18de
aarhundrede tabt sine mere iøjnefaldende særegenheder og er bleven
paavirket af de forbilleder, som befolkningen havde for sine øine paa
embedsgaardene og i byerne. Den har saaledes stadig rettet sig efter
tidens smag. Sansen for at have smukke og gode bygninger paa
gaardene er nu i Smaalenenes landdistrikter meget udbredt; de nyere
huse ere Venlige og hensigtsmæssige, og med sine hvidmalede vægge
oplive de jævnlig landskabet. Paa enkelte steder er der endnu mange
huse af lidt ældre bygning, som med sin umalede bordklædning ofte
kunne faa et noget forfaldent udseende. Men som regel betragtet
gjøre de smaalenske vaaningshuse et godt indtryk og bære vidnesbyrd
om, at befolkningen har sans for at indrette sig hyggeligt. Enetages
huse ere meget almindelige.
Den samme omhu, som viser sig i hovedbygningens opførelse og
udstyr, kommer ogsaa paa mange steder tilsyne ved ttdhusene,
navnlig fjøsene.. Allerede i slutningen af det 18de aarhundrede havde
man paa enkelte steder i Smaalenene begyndt at opføre fjøse af
graa-sten, og nu for tiden er det ingen sjeldenhed at træffe smukke murede
fjøsbygninger. Saadanne forekomme selvfølgelig hyppigst i de herreder,
hvor landbruget har gjort de betydeligste fremskridt.
’j Tabellens to forste, for aarene 1769 og 1801 gjældemlc rubriker angive folkemæagden efter
de daværende jurisdiktionsinddelinger, de folgende rubriker derimod efter de
nuværende inddelinger. F.-lketællingen af 1769 medtog ikke de hvervede militære og man
har derfor for sammenligningens skyld i rubrik _no. 2 (for 1801) ikke medtaget
fæstningernes folkemængde, der udgjorde 767, nemlig -516 for Fredrikstad og 251 for
Fredrik-sten. Tillægges disses folkemængde, udkommer for 1801 de samme tal, som er angivet i
folketællingstabellerne for 18.55, s. 51. I dé folgende rubriker er fæstningernes
folkemængde selvfølgelig medregnet. Opgaverne over forstædernes folkemængde ere tildels
grundede paa beregning.
a) N. Nicolaysen: Norske fornlevninger, s. 716!
F
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
