Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udvandringen til Amerika og andre oversøiske steder har
indtil 1880 ikke været betydelig og liar overhovedet været mindre end
i de fleste øvrige amter. I aarene 1880—82 har den udgjort
henholdsvis 740, 1225 og 1383 personer. Ved siden af udvandringen til
Amerika og andre udenrigske steder, navnlig New-Zealand samt tildels
Finland, foregaar der ogsaa til indenrigske steder adskillige
udflytninger fra Smaalenene. Folketællingen af 1875 viser, at der i
rigets-øvrige amter tilsammen opholdt sig 15 164 i Smaalenene fødte
personer, hvilket forudsætter en ikke ubetydelig aarlig udflytning. Denne
gaar for næsten halvparten til Kristiauia, dernæst fornemlig til
Akerslius, Jarlsberg og Larviks og Buskeruds amter.
Den fra Smaalenene for sig gaaende udvandring og udflytning har
hidtil for den største del været opveiet ved indflytninger fra andre
steder. En temmelig stor indvandring foregaar fra Vermland,
Dalsland og andre svenske grænselandskaber. En del af de indvandrede
er sømænd og dagarbeidere, der komme om vaaren og drage hjem
igjen om høsten med sin opsparede fortjeneste, men mange bosætte sig
ogsaa i Smaalenene, hvor der ved udgangen af 1875 opholdt sig 7 966
svenske, 142 danske. 89 tyske og ialt 8 300 i udlandet fødte personer.
Fra indenrigske steder var til samme tid indflyttet 7 647 personer,
især fra Akerslius amt, Kristiania samt Jarlsberg og Larviks og
Buskeruds amter.
Af personer indflyttede fra Sverige fandtes ved sidste
folketælling-1 527 i Fredrikshald, 999 i Fredrikstad, . 227 i Sarpsborg, 236 i
Moss og 4 974 i landdistrikterne, fornemmelig i de nærmest grænsen
liggende herreder: Hvaløerne, Id, Aremark og Rødenes, samt i Glem-
minge, Berg, Skjeberg, Borge, Tune og Eidsberg.
Bybefolkningen i Smaalenene har i det hele havt flere indflyttede
end udflyttede, men den derigjennem modtagne tilvækst har forholdsvis
ikke været betydelig.
Smaalenenes landdistrikt har i tidsrummet 1846—1875 ved
overskud af udflyttede aarlig tabt 0,39 pct. af sin folkemængde, hvilket
er 0,i6 mindre end det tilsvarende tab for samtlige rigets
landdistrikter.
Den ved ud- og indflytninger fremkaldte bevægelse i Smaalenenes
befolkning har hidindtil ikke i nogen særdeles mærkbar grad indvirket
paa amtets folkemængde i dens helhed. Desto større er den
indvirkning, som de stedfundne flytninger have øvet paa forholdet mellem
amtets forskjellige dele. De mest udprægede modsætninger i
lierom-handlede henseende danner Fredrikstadstrøget paa den ene side og
Rakkestads fogderi paa den anden. I førstnævnte strøg, der, som det
vil erindres, indbefatter Byerne Fredrikstad og’ Sarpsborg samt de
mellemliggende og tilstødende landdistrikter, steg folkemængden i aarene
1846—75 fra 15 323 til 35 777, deraf i sidste tiaar med omtrent
10 000 mennesker. I Rakkestads fogderi tiltog derimod folkemængden
i aarene 1846^65 fra 23 049 til 28 127 og aftog i tiaaret 1866—75
til 25 602.
Yderligere oplysninger om folkemængdens forandringer i de enkelte
dele af Smaalenene ville kunne udledes af omstaaende tabel, der viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
