Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landbefolkningens bohave frembyder heller ikke mange
særegenheder; det viser sig, at den ogsaa i denne henseende længe har fulgt
tidens vekslende smag. Det synes, som om navnlig de i amtet
liggende herregaarde have øvet en ikke ringe indflydelse, idet bønderne
dels have efterlignet, hvad de der saa, og dels ved auktioner ere
komne i besiddelse af mange gjenstande, der fra lierregaardens sale
vandrede over i bondegaardens bjælkestue og bevaredes der i mange
slægtled, indtil de først i vor tid atter have gjort en vandring, til
opkjøbernes og antikvitetshandlernes magaziner, og derfra igjen ere
spredte viden om til offentlige og private samlinger. Ved siden deraf
har der dog ogsaa i Smaalenene ved stuernes udstyr holdt sig enkelte
gamle træk, der ere fælles med store dele af det øvrige land, og som
hænge sammen med husets indretning. Saaledes forekommer der endnu
hist og her malede tavler, der ere anbragte i væggen over den plads,
som gjælder for høisædet. Disse »høisædestavler«, der dels ere malede
med bibelske fremstillinger, dels med religiøse sentenser, svare aldeles
til de »liøisædestæpper«, som have været brugelige i andre dele af
landet. De ere ganske vist meget sjeldne, og deres antal aftager
stadigt; men de træffes dog paa steder1, hvor de mindst skulde ventes.
Særegne saakaldte nationaldragter synes, i de mere afsides
bygder, at have været i brug ind i det 19de aarhundrede, men ere nu
aldeles forsvundne. Den gamle mandsdragt fra Id var en frakke af
hvidt eller graat vadmel, der i sømmene var udsyet med grønne
snorer, og dertil knæbenklæder; formodentlig var denne i det 18de
aarhundrede almindelig i brug over det hele amt; omkring 1780
nævnes fra Spydeberg dé saakaldte »Valderskufter«, der maa have
været noget lignende, og som da vare ifærd med at forsvinde.
Kvinderne brugte trøier af vadmel og skjorter af verken.
Af gamle eiendommeligheder i sæder og skikke er nu kun lidet
levnet. Folket i landsbygderne har modtaget stadig paavirkning fra
byerne og fra udenverdenen, i høiere grad end tilfældet er i de fleste
andre amter.
§ 11. Legemsbeskaffenhed, sundhedstilstand og medicinalforhold.
Smaalenenes befolkning tilhører, hvad dens legemsbeskaffenhed
angaar, overhovedet den store sydøstlige gruppe, der indtager
egnene om Kristianiafjorden, Kristianias opland, Mjøsegnene og den
nedre del af Østlandets store dalfører.
Den kan i det hele betegnes som middels kraftig med nogen
for-skjel i de forskjellige distrikter. I egnene om Fredrikstad synes den
at være mindre stærk, ikke usandsynligt paavirket af den her
betydelige sagbrugsindustri.
Med hensyn til værnedygtighed synes Smaalenene i det hele
at staa noget under de fleste øvrige amter. De i aarene 1878—81
foretagne undersøgelser af de værnepligtige mandskaber vise nemlig
for de smaalenske landdistrikter og byer henholdsvis 50,5 og 41,o pct.
dygtige til linien, medens de tilsvarende tal for rigets bygder og byer
var 54,o og 39,2. Af amtets landdistrikter viser Rakkestads samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
