Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Idde og Markers fögderier det gunstigste, Moss og Tune fogderi det
mindst gunstige forhold.
En legemsfeil, der i Smaalenene har større betydning end i de
fleste andre dele af landet, er platfodethed. Høiden er gjennemsnitlig
169 cm. (omtrent som den almindelige middelhøide i Norge),
brystomfanget kan efter de hidtil gjorte iagttagelser antagelig sættes til lidt
over 86 cm.
Smaaleningen har i almindelighed askefarvet haar, dels lysere,
dels mørkere, undertiden temmelig mørkt. Som mørkhaarede kan
opføres omtrent 30 pct. Ømene ere stærkt blaa, brune øine findes her
som overhovedet i Norge kun undtagelsesvis. Næsten overalt sees
antydning til prognath ansigtsform (o: fremstaaende overkjæve),
trækkene ere oftest mindre regelmæssige. I de sydlige bygder findes
af og til folk af fremmed udseende, tildels sortliaarede. Indvandrede
svensker forekomme hyppigt i amtet, navnlig i grænsebygderne, hvor
der vistnok tillige i ikke liden udstrækning findes tilblanding fra de
svenske nabobygder.
Smaalenenes vestlige og østlige befolkning har tildels noget
for-skjelligt præg, der synes at antyde forskjellig oprindelse. Paa østsiden
af Giommen kan saaledes antagelig Trøgstad, Eidsberg og Rakkestad
stilles sammen med NedTe Romerike, medens de nedre bygder mere
nærme sig til den vestsmaalenske. Denne (til hvilken ogsaa
maa medregnes beboerne af de til Akershus amt liørende bygder, Vestby.
Aas og Kraakstad) viser for øvrigt heller ikke ensartet type, og den
kunde maaske deles i flere underafdelinger med udgangspunkter fra
de forskjellige kystegne. Angaaende disse forhold ere imidlertid
undersøgelserne endnu for lidet fremskredne, til at noget bestemtere for tiden
derom kan siges.
Hvad sundhedstilstanden angaar, er det i det foregaaende
(§ 9) oplyst, at der i Smaalenene hersker en større dødelighed end i
Norge overhovedet, og at dette navnlig gjælder barnealderen med
undtagelse af det første leveaar.
Til sidstnævnte forhold bidrager ikke lidet de temmelig hyppigt
forekommende epidemier af difterit og strubehoste. Af de opgivne
dødsfald i riget i aarene 1871—80 af de to nævnte sygdomme
(3480) er mere end en fjerdedel (908) indtrufne i Smaalenenes amt.
Et lignende forhold finder sted for børnekoppernes vedkommende
(henholdsvis 289 og 74). Af de øvrige epidemiske sygdomme er der
ingen, hvis hyppighed i forhold til folkemængden i det nævnte
tidsrum i nogen væsentlig grad afviger fra det midiere forhold i riget: af
lungebetændelse og katarrhalske tilfælde opgives i forhold til
folkemængden noget flere, af skarlagensfeber og tyfoidfeber lidt færre
dødsfald for amtet end for riget.
Til forklaring af den lidt større dødelighed i det hele og den
ovenfor nævnte mere fremtrædende i barnealderen, maa der ogsaa tages
hensyn til den forholdsvis tætte befolkning i kyststrøget fra Fredriks-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
