Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hald til Moss og især i strøget paa begge sider af Giommen fra
Fredrikstad til Sarpsborg.
Navnlig fra omegnen af de to sidstnævnte byer, tildels ogsaa fra
<len til Fredrikshald hørende bydel, Tistedalen, indeholde lægernes
aar-lige beretninger jævnlige klager over de sanitære misligheder, som en
stærkt sammentrængt arbeiderbefolkning under usikre .og vekslende
velstandsbetingelser pleier at være underkastet. Særlig har den del af
Glemminge sogn, som ligger nærmest om Fredrikstad, og hvoraf en
del ved denne bys senere udvidelse er inddraget i samme, været
uheldigt stillet baade ved slet og uregelmæssig bebyggelse og ved ugunstige
jordbundsforhold, der have vanskeliggjort anlæg af afløbsrender; indtil
for ikke lang tid siden kom hertil utilstrækkelig adgang til godt vand,
hvilket imidlertid nu er afhjulpet ved et i slutningen af syttiaarene
anlagt vandværk.
Foruden difterit, tyfoidfeber og diarrhoe, hvilke tre
sygdomme overhovedet maa ansees som de for slette sundhedsforhold mest
betegnende epidemiske visere, have tillige de sædvanlige virkninger af
slet næring: blodmangel, svækket fordøielse og kjertelsyge,
i de her nævnte egne fremkaldt en mere fremtrædende sygelighed.
Næsten fra dem alle føres der af lægerne hyppige klager over mangel
paa melk, saa at sort kaffe tidlig kommer til at udgjøre en væsentlig
•del af børnenes føde: fra Borregaard berettes det saaledes, at sær-
skilte foranstaltninger have maattet træffes for at forskaffe ialfald de
syge den nødvendige melk. Hvor, som i disse egne, de diegivende
mødre i regelen ikke ved fabrikarbeide holdes borte fra hjemmet,
gjer denne mangel sig selvfølgelig mindre gjældende i det første
leveaar, og da det derhos ofte iagttages, at ganske spæde børn oftere
undgaa smitsomme sygdomme (f. ex. skarlagensfeber) end noget ældre
børn, er det ikke uforklarligt, at den større dødelighed i barnealderen
endnu ikke viser sig i det første aar. Mindre hensigtsmæssige
fødemidler tør det ogsaa tilskrives, at saakaldet »kardialgi« (o: smerter
under brystet) herfra omtales endnu hyppigere end fra de fleste andre
steder i landet. Det maa desværre tilføies, at sygdomme, fremkaldte
ved spirituøse drikke, forholdsvis ofte komme til omtale fra Sarpsborg,
Fredrikstad og Fredrikshald, saavelsom fra disse byers omegn, maaske
dog mindre i den seneste tid.
Med hensyn til den hyppigere forekomst af børnekopper, kau
det bemærkes, at Smaalenene, som grænseamt mod Sverige, hvor
sygdommen er hyppigere end hos os, oftere har været udsat for
smitteindførelse derfra; flere af de i det hele sjeldnere forekommende tilfælde
af exanth em atisk tyfus, et par mindre blodgangsepidemier og ikke
ganske faa syfilitiske tilfælde tilskrives ogsaa i beretningerne
smitte-indførelse fra Sverige.
De i vort land lidet hjemmehørende koldfebre have i dette amt
forekommet i noget større udstrækning paa en af Hvaløerne: Kirkeøen;
især i 1854 og de nærmest paafølgende aar angrebes paa denne ø
mauge beboere i nærheden af den saakaldte Arekile, hvor udbredte
sumpe havde dannet sig, idet tillige kort i forveien en i sammes
nærhed voksende furuskov skal være bleven nedhugget. Fredrikstad
nævnes som et sted, hvor koldfeber i tidligere tid undertiden opstod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
