Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sees at være optraadt paa forskjellige steder inden amtet; men dels
liave de ingen synderlig indflydelse faaet, og dels have personer af denne
retning endnu ikke ladet sig udmelde af statskirken.
§ 14. Moralitetsforhold.
Næst efter Kristiania, Bergen og Finmarken er Smaalenene det amt,
hvor forholdsvis de fleste forbrydelser begaaes, men det høie forholdstal
beror hovedsagelig paa bybefolkningens størrelse I tiaaret 1871—80
tiltaltes for justitsforbrydelser aarligt gjennemsnitlig 270 personer, 218 mænd
og ’52 kvinder, eller 2,49 for hvert 1 000 indbyggere, hvilket er adskilligt
mere end gjennemsnitstallet for det hele land (1,95). Undersøger man
forholdet særskilt for by og land, saa vil man finde, at antallet af de
tiltalte i de smaalenske byer var 6,is pr. 1 000 eller ikke meget over
gjennemsnitsforholdet for rigets byer overhovedet (5,98 pr. 1 000),
medens der i landdistrikterne var 1,22 tiltalte for hvert 1 000
indbyggere mod 1,12 i rigets landdistrikter i det hele. Forskjellen er dog
snarere mindre, end man kunde vente, naar man tager i betragtning,
at Smaalenenes landdistrikt indeholder flere bymæssigt bebyggede strøg.
Af selvmord blev der i aarene 1851—80 begaaet ialt 275,
nemlig 171 i amtets landdistrikter og 104 i dets byer. Dette svarer
for landdistrikternes vedkommende til gjennemsnitsforholdet i rigets
landdistrikter, medens derimod antallet af selvmord i de smaalenske
byer har været forholdsvis betydeligt, dog ikke i de senere aar. I
femtiaarene indtraf der et usædvanlig stort antal selvmord i Moss,
nemlig 19 i løbet af 10 aar, hvilket for en ikke større by er
paafaldende høit.
Sædelighedstilstanden synes i de smaalenske landdistrikter
overhovedet at staa omtrent paa samme trin som i rigets landdistrikter
i det hele, idet antallet af uægte fødsler i tiaaret 1871—80 udgjorde
1,25 pct. aarlig pr. 100 kvinder i alderen 15—45 aar (i rigets
landdistrikter overhovedet: l,is pct.). I de smaalenske byer stillede dette
forhold sig i sekstiaarene adskilligt værre end i de norske byer
overhovedet, men det har siden forbedret sig, saa at det i tiaaret 1871—80
udgjorde 1,42 pct., hvilket ikke er synderligt forskjelligt fra det
midiere forhod i byerne (1,35 pct.).
Af samtlige i 1871—80 levendefødte børn var i amtets
landdistrikter 8,6 pct., i dets byer 9,3 pct. og i det hele amt 8,9 pct.
uægte.
Gunstigst af de enkelte herreder staar i heromhandlede henseende
Hvaløerne, Aremark, Rødenes og O nsø samt Hobøl. Det
ugunstigste forhold viser sig for Skiptvet, Yaaler, Skjeberg, Varteig
og Eidsberg. Hvad byerne angaar, synes forholdet med de uægte
fødsler at stille sig bedre i Sarpsborg og Fredrikshald end i Fredrikstad
og Moss. Nogen afgjørende vægt i henseende til forholdet mellem de
forskjellige herreder og byer tør man imidlertid ikke tillægge de
statistiske opgaver.
I visitatsberetningerne for øvrigt anføres sædelighedstilstanden for de
forskjellige præstegjeld dels som uforandret, dels som gaaende frem til
det bedre. Den mængde fremmede arbeidere, der have været beskjæftigede
ved jernbaneanlæggene i amtet, siges paa flere steder, om end ikke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
