Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle, at liave øvet en mindre heldig indflydelse. For Fredrikshalds
vedkommende anføres, at dels den forøgede fabrikvirksomhed, dels det løsere
forhold mellem husbond og tjener, der er fremkommet derved, at mange
tjenestepiger tog maanedskondition, har virket mindre heldigt i sædelig
henseende.
I henseende til ædruelig hedstilstanden antages Smaalenene
hverken at stille sig bedre eller siettere end de øvrige amter. I
gamle dage gjorde enkelte af de indre distrikter sig bemærkede
ved drik og slagsmaal, men ædruelighedstilstanden har i senere aar
i det hele bedret sig ikke lidet, og i enkelte herreder, som
Rygge og Raade, betegnes forholdet som godt. Granden til
den gjennemgaaende bedring ligger vistnok ikke blot i de trykkede
tider og den som følge heraf knappere fortjeneste, arbeidsklassen har
havt, men ogsaa for nogen del i en mere almindelig udbredt erkjendelse
af drukkenskabens skadelige følger. I denne henseende bør vistnok
de senere tiders energiske arbeide til afholdssagens fremme tillægges
en ikke ringe betydning. Totalafholdsforeninger findes i Fredrikstad,
Glemminge, Kragerøen, Græsvik og Moss. I Fredrikstad og nærmeste
omegn findes antagelig omkring 400 medlemmer af totalafholdsselskabet
foruden et par hundrede »goodteinplars« og »blaabaandsmænd«. Hertil
kommer ogsaa den strengere kontrol, hvorunder udskjænkning af brændevin
og øl nu i regelen foregaar. I sidstnævnte retning antages de i byerne
værende brændevinssamlag at have bidraget ikke uvæsentligt.
§ 15. Oversigt over amtets næringsveie.
Jordbrug og industri samt dernæst søfart og handel sysselsætter
de fleste hænder. Blandt disse næringsveie er jordbruget at sætte
i første række, idet foruden de i folketællingstabellerne opførte personer
ogsaa et ikke ringe antal familielemmer samt tjenere beskjæftiges ved
forskjellige arbeider vedrørende jordbruget og landhusholdningen.
Overhovedet kan det antages, at jordbruget ernærer noget
over i/io og industrien omtrent 3/io af Smaalenenes befolkning. Den
del af befolkningen, der sysselsættes ved jordbrug, er for øvrigt i
Smaa-leuene ikke fuldt saa stor som i de fleste øvrige amter i Norge. Herved
maa imidlertid bemærkes, at jordbrugene i Smaalenene ere forholdsvis
store, samt at jordbrugerne i dette amt (ligesom ogsaa i Akershus) i
regelen ere henviste til udelukkende at leve af sit jordbrug, medens
jordbrugerne i de fleste øvrige amter have forskjellige mere eller mindre
vigtige biindtægter, t. ex. af skovdrift, skibsrederi, fiskeri m. v. Uagtet
den jordbrugende befolkning forholdsvis ikke er saa betydelig i
Smaalenenes som i rigets landdistrikter overhovedet, er alligevel jordbruget
vel saa meget fremtrædende i Smaalenenes som i de øvrige amters
landdistrikter, hvilket nærmere vil fremgaa af de i følgende § særskilt om
jordbruget meddelte oplysninger.
Af jordbrugets tvende hovedgrene er agerbruget maaske af noget
større betydning end fædriften, der i alle rigets øvrige amter er den
vigtigere, ligesom den ogsaa i Smaalenene antagelig snart vil blive af
større betydning end agerbruget, hvis den ikke allerede nu har naaet
dette trin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
