Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overhovedet udmærke Smaaleneaes næringsforhold sig ved sia f o
r-sk j elligarte de beskaffenhed; de fleste vigtigere aæriagsveie ere her
repræsenterede, og medens der i flere af de øvrige amter er en enkelt
eller et par hovednæringer, der ere ganske forherskende, saa er der i
Smaaleneae en ligeligere fordeling og større afveksling af næringsveie.
Ogsaa i landdistrikterne, hvor selvfølgelig jordbrugsnæriugen spiller
hovedrollen, drives der ved siden af denne paa mange steder en
betydelig industriel virksomhed, paa andre steder skovdrift eller
tømmerflødning, eller skibsfart, tildels ogsaa fiskeri.
Som rene jordbrugsbygder kan regnes: Rygge, Raade, Askim,
Spydeberg, Trøgstad, Eidsberg og Rakkestad. I de fleste øvrige
distrikter er vistnok jordbruget hovednæringen, men andre næringskilder
spille en mere eller mindre fremtrædende rolle; saaledes i Moss
landdistrikt : skovdrift og søfart, i Rødenes, Aremark, Hobøl og Vaaler:
skovdrift, der i de to førstnævnte af disse herreder maaske er vel saa
vigtig som jordbruget, ialfald naar man kun henser til den kontante
indtægt; i Tune, Borge og Skjeberg: fabrikindustri; i Onsø tillige
søfart og fiskeri; i Skiptvet og Varteig: lændsearbeide; i Berg og Id:
fabrikdrift, søfart og skovdrift samt for Ids vedkommende tillige
stenhuggeri.
I Glemminge herred- er industri samt tildels søfart, og i
Hvaløerne søfart og fiskeri de fremherskende næringsveie; jordbruget er i
begge disse herreder af underordnet betydning.
Bybefolkningen i Smaalenene ernærer sig hovedsagelig ved
industri, handel og s 0 f ar t. Blandt disse næringsveie maa imidlertid
af de ovenanførte grunde handelen tillægges første rang, naar hensyn
tages ikke blot til antallet af de ved samme direkte sysselsatte
personer, men til dens betydning i det hele. En undtagelse herfra
gjør Sarpsborg, hvor industri, navnlig den haand værksmæssige, og
smaahandel ere stedets hovednæringer. I Fredrikstad og Moss er
søfarten af forholdsvis større betydning end i de to øvrige smaalenske
byer. Forøvrigt er trælasthandel og den dermed i forbindelse staaende
trælastiudustri den overveiende hovednæring saavel i Fredrikstad som i
Fredrikshald, navnlig dog paa førstnævnte sted, idet der ikke er nogen
af de større byer i Norge, hvis hele virksomhed er saaledes beroende
paa trælasthandelen, som tilfældet er med Fredrikstad. Fredrikshald
har derimod ved siden af sin betydelige trælasthandel og trælastindustri
forskjellig anden virksomhed. For Moss er kornimport og den dermed
forbundne mølleindustri den vigtigste forretningsbranche, hvorhos der
drives en del trælasthandel og skibsrederi. Disse forhold ville for øvrigt
findes nærmere udredede under den specielle gjenuemgaaelse af de
enkelte næringsveie.
§ 16. Agerbrug og fædrift.
De almindelige betingelser for jordbrug; jordbundens
beskaffenhed. — Klimatiske forhold. Smaalenene har mange betingelser
for et efter norske forhold betydeligt og fremadskridende jordbrug :
store, for agerbrug tjenlige, dyrkbare vidder med mere og mindre rig,
men overhovedet ret frugtbar jord, heldigt klima med mildt og til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
