Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strækkelig fugtigt veirlag, gunstige afsætningsforhold og gode
kommunikationer. Der er i det hele faa egne i vort land, hvor saa mange
betingelser for et lønnende jordbrug findes forenede, og amtets
jord-brugende befolkning har ogsaa i ikke ringe grad forstaaet at gjøre
disse betingelser frugtbringende.
De løse jordlag i Smaalenene bestaa for den største del af et
finere materiale end i de fleste indlandsbygder, hvilket er en følge af,
at det er bleven ført derhen fra fjernere steder, hovedsagelig gjennem
Giommen og dens bielve. Det i fladbygderne afsatte ler er dog
tildels blandet med eller dækket af sammenhobede sandmasser, hvilke
undertiden kunne optage store strækninger. I amtets østlige del,
Rødenes og Aremark, ere dog de lettere jordarter, sand og tildels
muldblandet jord, mere almindelige. Længere i syd bliver sandjorden
mere lerblandet og Id og Berg har tildels en frugtbarere jord. I
amtets midtre og vestlige del’ er lerjorden mere fremherskende, dog
findes ogsaa her fra og til strækninger af sand eller sandblandet
ler. I det store taget gjælder som regel, at, hvorvel de øvre
bygder, Trøgstad, Eidsberg, Askim, Spydeberg og Hobøl,
gjennemgaa-ende have karakteren af lerjord, er denne dog her mere blandet med
sand, navnlig i de høiere liggende bygder, f. es. Hærland og
Trøm-borg, samt mindre ren og seig end i de sydligere, nærmere havet
liggende bygder. Den stiveste lerjord forekommer i strækningen
fra Borge vestover, i Tune, Glemminge, Onsø og den sydlige del
af Raade. Omegnen af Moss indtager med hensyn til jordbund en
særegen plads, idet den største del af Moss landdistrikt samt en
del af Rygge og Raade optages af tildels endog temmelig skarp og
grovkornet sandjord, der paa strækningen fra Moss langs den søndre
bred af Yansjø danner et tydeligt markeret høidedrag (moræne), der
fortsætter sig gjennem flere herreder. Nord for Vansjø, i Vaaler, er
lerjorden igjen fremherskende.
Den mindst frugtbare del af amtet er altsaa det østlige dalføre.
Bygderne langs Giommen have bedre og tildels meget god jord, især i
de i nærheden af Giommen liggende strøg. I den nordvestlige del af
amtet bliver jorden bedre, eftersom man nærmer sig sydover mod Yansjø,
medens strækningen paa sydsiden af denne indsø hører til den
tarveligste jord i Smaalenene. Derimod have de sydlige bygder — den
sydlige del af Raade, Onsø, Glemminge, Tune og kyststrøget henover
mod Fredrikshald — for en stor del frugtbar jord.
Klimaet er paa grund af havets nærhed i forbindelse med den
ringe høide mildt og paa samme tid tilstrækkelig fugtigt. Den
dyrkede jord ligger i Smaalenene for det meste lavere end 100 m. og
kun faa gaarde ligge høiere end 200 m. Den sydlige del af amtet
har dog fortrinnet i henseende til veirlag, her kan arbeidet begynde
tidligere om vaaren, medens høstarbeidet, pløining o. s. v. kan
udstrækkes længere end i de indre bygder. Vegetationen er i de sydlige
bygder fra Onsø til henimod Fredrikshald om vaaren allerede langt
fremme, før det i de øvre dele af amtet er begyndt at blive grønt.
Frostskade paa avlingen finder i det hele taget i dette amt sjelden
sted i nogen udstrækning, som er værd at tale om. Vistnok kunne her
som andetsteds enkelte gaarde ligge frostlændt til, langs myrer og vas-
Norges land og folk. I. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
