Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mænd pr. 100 gaarde), Rygge (55 pct.), Vaaler og Aremark (50 pct.); dernæst
i Spydeberg, Eidsberg, Trøgstad, Rødeues, Rakkestad, Skjeberg og Id. Det
mindste antal er i Hvaløerne og Glemminge (l,e—2,3 pct.), dernæst i Yarteig,
Onsø og Tune.
Forholdet mellem dyrhet og udyrket jord samt mellem ager
og eng. Areal anvendt til de forskjellige sædarter, samt udsæd,
avl og produktionsværdi 1871—75. Smaalenenes landdistrikt liar,
som ovenfor oplyst, 840 000 maal = omtr. 84 000 hektarer indmark. Af
denne er 808 000 maal (= 96,2 pct.) dyrket jord og 32 000 maal (— 3,8
pct.) naturlig eng. Af den dyrkede jord udgjorde den med korn og
rodfrugter i 1875 tilsaaede ager 262 000 maal; resten = 546 000 maal
ligger dels til eng, dels til havreskifter, træde og havn eller ogsaa til
dyrket brak. Efter derom anstillet beregning kan det antages, at
den egentlige eng (slaattelandet) udgjør omtr. 330 000 maal, medens
det øvrige eller omtr. 216 000 maal dels ligger øde, dels benyttes
som havn for faar og svin; men denne beregning, der er bygget paa
opgaver indhentede i aaret 1872, er temmelig usikker, og forholdene
have siden nævnte tid antagelig udviklet sig i den retning, at der
nu er mere eng end før.
Opgaverne vise imidlertid, at en forholdsvis stor del af indmarkeu i
Smaalenene var anvendt tiLager og en forholdsvis liden del til eng. Bortseet
fra havreskifter, træde og brak, bliver forholdet mellem ager og eng i Smaa
lenene som 1 : 1,4, medens den i Akershus var som 1 : 1,6, i
Jarls-berg og Larvik som 1 : 2,3 og i det hele rige som 1 : 2,8; men det
er, som nys berørt, antageligt, at forholdet har undergaaet forandring
i de senere aar, idet mere og mere af havreskifterne er bleven udlagt til eng.
Af naturlig eng findes forholdsvis meget lidet i Smaalenene. Den
forekommer her fornemlig i Rakkestads fogderi (28 200 maal) samt i
Hobøl, foruden en ubetydelighed i Id og Yarteig.
De foregaaende opgaver omfatte kun landdistrikterne. Med tillæg
af det paa bymarkerne drevne jordbrug udgjorde det til korn og poteter
i 1875 anvendte areal samt udsædens og avlingens mængde og avlingens
værdi, saaledes som følger:
De forskjellige slags udsæd. Areal i
hektarer. Udsæd. hl. Avling. hl. Avlingens værdi 1871—75- kroner. Samme pro- centvis. [-Procentforholdets afvigelse-] {+Procent- forhol- dets af- vigelse+} fra det midiere.
Hvede 1 344 4 031 30 574 450 700 6,7 + 4,6
Rug 4 360 8 001 99 360 1 199 600 17,8 + 12,2
Ryg 3 528 10 020 91 808 918 300 13,6 9,3
Blandkorn. . . . 85 257 2 229 15 800 0,2 - 7,5
Havre 13 981 62 4891) 411 022 2 347 700 34,8 + 8,8
Erter 272 894 5 653 78 900 1,2 0,3
Ialt kornsæd . . 23 570 85 692 640 646 5 011 000 74,3 + 8>5
Poteter 2 245 59 053 427 080 1 735 200 25,7 — 8,5
Tilsammen 25 815 144 745 1 067 726 6 746 200 100,o
l) Iberegnet 462 hl. havre til grønfoder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
