Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forøvrigt henvises til nedenstaaende tabellariske opgave over
ejendommene i 1865 fordelt efter indmarkens størrelse:
Under 20 maal. 20—oO 50-200 200—500 500—1000 over 1000 Til- sammen.
Antal jordbrug 1 369 1 795 3 749 1 004 95 20 8 032
Maal indmark 14 000 59 000 392 000 288 700 62 500 24 000 840 200
Procent af antallet 17,o 22,4 46,7 12,5 1>* 0,2 100,o
Procent af arealet 1,7 7,0 46,7 34,s 7,4 2,9 100,o
De største gaarde forekomme i Rakkestads fogderi (129 maal
indmark pr. gaard), dernæst i Moss og Tune (95), medens Idde og
Markers fogderi har gjennemsnitlig 81 maal pr. gaard. Af de enkelte
herreder havde Moss landdistrikt (med 175 maal), Spydeberg (152),
Rygge, Eidsberg, Hobøl og Rakkestad de største gaarde, samt
Hvai-øerne (18 maal), Varteig (48), Glemminge, Onsø og Tune de mindste.
Bortforpagtede eiendomme, husmandspladse. —
Jordfælles-skab. Den allerstørste del af Smaalenenes jordejendomme bruges af
eierne selv. I 1875 var antallet af de bortleiede jordbrug 297
med en matrikulskyld af 975 skylddaler; antallet af forpagtere var
betydeligt større, nemlig 464, idet enkelte store eiendomme have
været bortsat til flere brugere. Af hvert 100 gaarde var
bort-leiet 3,8 og af hvert 100 skylddaler 7,8, medens der blandt 100
brugere var 7,9 forpagtere. De tilsvarende forhold for rigets
landdistrikter overhovedet var noget høiere, nemlig 8,8, 9,2 og 11,4 pct.
Blandt de bortleiede eiendomme er opført 33 embedsgaarde med en
skyld af 344 dir., 22 bortbygslede og 242 bortforpagtede gaarde med
en skyld af 631 dir. Egentlig bygsel skal for øvrigt ikke længere findes
i Smaalenene, hvorvel man paa enkelte steder har beholdt navnet. I
Smaalenene som overalt i Norge er selveiendom tiltaget og jordleie
aftaget; i aarene 1845—1875 er antallet af selveiere steget fra 4 713 til
5 438 og antallet af leilændinge og forpagtere aftaget fra 832 til 464.
Sammenlignet med naboamterne havde Smaalenene færre brugere
af leiet jord end Akershus og Jarlsberg og Larviks amter, hvor
antallet udgjorde 10,9 og 9,9 pct. I de andre østlandske amter med
undtagelse af Bratsberg er jordleie mindre hyppig end i Smaalenene.
Af jordbrugende husmænd havde Smaalenene i 1875: 2 189
foruden 197, der drev husmandspladsen som bierhverv, saa at der altsaa
var tilsammen 2 386 husmandspladse eller gjennemsnitlig 31 for hvert
100 gaarde. I Norge overhovedet var forholdet 43 pct. Med undtagelse
af Jarlsberg og Larviks amt, der alene havde 8 pct. husmandspladse,
ogBuskeruds amt, der havde 32 pct., havde de øvrige østlandske amter
et betydeligt større antal, Kristians amt endog 89 pct. I Smaalenene
har deres antal været i stigende indtil 1855, men er i de derpaa følgende
20 aar aftaget fra 3 515 til 2 189, hvilket er en stærkere formindskelse
end i Norge overhovedet.
Jordfællesskab finder saagodtsom ikke sted i Smaalenene, idet
i 1875 alene 13 brug med en samlet matrikulskyld af 7 daler anførtes
at ligge i fællesskab om indmark.
Af amtets herreder havde efternævnte de fleste bortforpagtede
eiendomme: Rødenes 59 gaarde, Trøgstad 39, Tune 25, Berg 21 og Skjeberg
19 — bortseet fra embedsgaarde. Den største matrikulskyld af leiet jord
falder paa Tune med 186 skylddaler, dernæst paa Rødenes med 87 og
Trøgstad med 63. Antallet af husmænd er forholdsvis størst i Hob øl (59 hus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
