Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De enkelte sædarter. Hveden er en i Smaalenene almindelig’
dyrket kornart. Den aarlige avling udgjorde, som ovenfor angivet, i
gjennemsnit for 1871—75: 30 574 hl. til en værdi af kr. 450 700, hvilket
er mere end i noget andet amt, idet hvedeproduktionen i Jarlsberg og
Larviks samt i Akershus amt, der ere de næste i rækken, kun havde
en værdi af henholdsvis kr. 368 000 og kr. 291 000. Hvedeavlingen
udgjør i Smaalenene 6,7 pct. af værdien af den hele korn- og potetavl,
medens det tilsvarende forhold for hele riget kun var 2,1 pct.; alene
i Jarlsberg og Larviks amt var hvedeavlen forholdsvis større end i
Smaalenene, nemlig 8,4 pct. af den samlede korn- og potetavl.
Naar hveden blev indført i det smaalenske landbrug, kan neppe
med nogen sikkerhed afgjøres, men det var først lienimod slutningen
af forrige eller i begyndelsen af dette aarhundrede, at den begyndte at
faa nogen videre udbredelse. Det er dog især efter aaret 1845, at
hvededyrkningen har gjort noget almindeligt fremskridt; tidligere var den
lidet brugt og næsten kun paa de større gaarde.
Med undtagelse af tidsrummet 1836—45 har dyrkningen af
denne kornart tiltaget hurtigt, navnlig i aarene 1845—1865.
Smaalenenes hvedeavl udgjorde i 1845: 15 pct. samt i 1865 og 1875:
31 pct. af rigets.
Af den samlede værdi af amtets hvedeproduktion i 1871—75 faldt kr.
214 000 paa Moss og Tune fogderi, kr. 156 800 paa Idde og Markers og kun
70 200 paa Eakkestads fogderi. Mest dyrkes denne kornart i
Fredrikstad-trakten, navnlig i Glemminge, Tune og Borge (hvor hvedeavlen udgjør 15,0—
13,6 pct. af den hele avl) samt i Onsø, Skjeberg, Varteig og Hvaløerne (12
—11 pct.). I disse herreder bruges meget mere hvedemel end i de indre distrikter.
Saaledes har hvedeavlingen i et af amtets største herreder, Eakkestad, kun en
værdi af kr. 20 000 (3,3 pct.) og i Trøgstad, som ellers er en god kombygd, udgjør
værdien ikke mere end kr. 6 000. I det fredrikshaldske vasdrags bygder dyrke»
ligeledes kun lidet hvede. Derimod avler Tune hvede for kr. 60 000,
Skjeberg for kr. 44 000 samt Eaade, Onsø, Berg og Borge for over 30 000 kr. hver.
Hvededyrkningen er i tiaaret 1866—75 især tiltaget betydeligt i Idde og
Markers’ samt Moss og Tune fögderier og i flere herreder har nu, snart
sagt, endog hver husmand en liden hvedeteig.
Af denne kornart liaves kun en sort, som i Smaalenene eller
overhovedet i vort land egner sig til dyrkning, nemlig den almindelige
hvede (triticum vulgare). Denne sort forekommer dog i flere varieteter,
som kolbehvede (/. v. muticum), uden snerp, med lange nedhængende aks,
bruges næsten alene som vintersæd. Børsthvede (t. v. barbatum)
forekommer væsentlig som vaarsæd, og borhvede eller kubhvede (t. v.
compactum), med korte, tykke, altid oprette aks, dyrkes som vintersæd.
Den synes at være meget haardfør, har stivere halm og angribes
mindre af rust end de andre varieteter.
Hveden dyrkes dels som vintersæd, dels og mest almindeligt som
vaarsæd. I første tilfælde dyrkes den helst efter ren brak og med
fuld gjødsling. Det kan dog ogsaa hænde, at den saaes efter
grønfoder, som slaaes tidligt. Som vaarsæd dyrkes den helst paa jord,
som aaret før har baaret poteter eller andre rodfrugter, undertiden ogsaa
efter grønfoder eller erter. Hveden ansees som en sikker og lønnende
sæd, den egner sig for mange af de smaalenske bygder, hvor der er stiv
lerjord, mere end rug, der foretrækker en lettere jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
