Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Høsthvede saaes almindeligvis efter 20de august og før 6te ti
10de september, vaarhvede i den første halvdel af mai. Høsthvede er
gjerne moden til høstning i den sidste halvdel af august, vaarhveden i
begyndelsen af september. Udsædsmængden af vaarhvede er
gjennem-snitlig omkring 30 liter pr. maal og avlen 2,22 hl., hvilket er noget
mere end den almindelige i Norge. Dette giver et udbytte af kr.
34 pr. maal foruden halmens værdi. Hveden er imidlertid temmelig
fordringsfuld, den kræver en kraftig, vel gjødslet og vel arbeidet
jord, og er ikke sjelden udsat for ulemper, som rust og andre
sygdomme.
Rugen er i det smaalenske agerbrug næst havren den vigtigste
kornart. I femaaret 1871—75 avledes gjennemsnitlig 99 360 hl. til
en værdi af kr. 1 199 600, udgjørende 17,s pct. af den hele korn- og
potetavl. Dette er forholdsvis over 3 gange saa meget som i riget
overhovedet, hvor rugavlens værdi udgjør 5,6 pct. af den hele avl.
I intet andet amt spiller rugen en saa betydelig rolle som i Smaalenene.
Rugen har sandsynligvis allerede fra gammel tid af været dyrket
i Smaalenene, men har neppe vundet videre udbredelse før i slutningen
af forrige og begyndelsen af dette aarhundrede. Kraft beretter i 1820,
at rug var temmelig udbredt i Idde og Markers samt i Rakkestads
fögderi, og at det var rugsæden, som befriede sidstnævnte distrikt fra
hungersnød i 1813. Den gav sædvanlig 16 til 20, ja undertiden 30
fold og man kunde derfra afhænde en god del rug til Kristiania.
Senere er rugdyrkningen stadig udvidet. Avlen udgjorde i 1835: 22
og i 1875: 29 pct. af rigets samlede rugproduktion.
Rugavlingens værdi var paa amtets fögderier saaledes fordelt, at kr.
503 200 faldt paa Rakkestads fogderi, kr. 374 500 paa Moss og Tune fogderi
og kr. 303 450 paa Idde og Markers. Rugen dyrkes forholdsvis mest i
Rakke-stad h., hvor den udgjør 23 pct. af den hele avlings værdi, dernæst i Berg,
Askim, Eidsberg og Trogstad (21—20 pct.). For Rakkestad regnes
rugavlingens aarlige værdi til kr. 139 000 og for Eidsberg til kr. 116 000, — de
høi-este beløb, som noget herred i Norge kan opvise.
Af rugen dyrkes i Smaalenene som i det hele taget hos os kun
en sort, secale cereale. Den dyrkes væsentlig som vintersæd. Vaarrug
ansees som et mindre sikkert, mindre værdifuldt og i det hele taget
mindre lønnende korn, hvorfor dens dyrkning er næsten ophørt i Smaalenene.
Vinterrug kræver en jord, som er vel arbeidet, eller egentlig hensigtsmæssig
tilberedt og i god kraft. Paa grund af denne kornarts mindre stærke
roddannelse ynder den mere en lettere jordart end hveden. Rugen
trives bedst paa en skjør, lerblandet sandjord, eller muld- og sandblandet
lerjord, hvor den kan finde tilstrækkeligt rodfæste, uden at jorden dog
er for haard og ugjennemtrængelig. I overensstemmelse hermed sees
ogsaa rugen forholdsvis mindre brugt i de bygder i Smaalenene, Onsø,
Borge, Glemminge 0. fl., hvor der er stivere lerjord.
Rugen saaes almindelig i den sidste del af august, i
almindelighed paa jord, som samme aar har været brakket, undertiden
efter grønfoder (halvbrak), hvilket dog viser sig mindre sikkert.
Man har ogsaa forsøgt at saa den paa ompløiet grønjord, hvilket
vel kan lykkes paa let og for denne kornart særdeles velskikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
