Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vædere, senere, omkring 1825, berettes, at der blev indført
Southdown-faar fra England, hvilke udbredte sig især i den nordlige del af amtet
og fortrængte de spanske faar, som før brugtes. I den seneste 1 id har
den skotske Cheviotrace været adskillig anvendt, idet
laudhusholdningsselskabet har søgt at skaffe den udbredelse i amtet.
Slagtvægten for et voksent faar er for 1875 opgivet til 26 kg.
= 9 kg. over den gjennemsnitlige vægt, i rigets landdistrikter;
uld-afkastningen til 2,i kg. (= + 0,5 kg.). Værdien er for 1875 og
1880’opgivet til henholdsvis kr. 16 og 15 i Smaalenene og kr. 10 i
riget overhovedet.
I hvert af amtets
følger:
fögderier stillede faareholdet sig i 1875, som
Idde
og Marker.
Moss
og T une.
Rakkestad.
Antal faar:
pr. 1000 indbyggere........................... 321 133 258
pr. jordbrug.................................. 3,2 1,7 2,2
Faarenes værdi i pct. af den samlede kreaturværdi 2,8 1,9 3,2
Af de enkelte herreder har Aremark, Id og Hvaløerne de fleste faar i forhold
til folkemængden, nemlig henholdsvis 460, 442 og 412 pr. 1000 indbyggere;
dernæst Rødenes, Trøgstad og Rakkestad. I forhold til den samlede
kreaturværdi har Hvaløerne og Id det største faarehold, nemlig 6 og 5 pct. af samme.
Af gjeder holdtes i hele Smaalenene i 1875 kun 49 stykker,
hvoraf 25 i Aremark, 11 i Radenes og 9 i Hobøl. I 1835 var
antallet 219.
Svin holdes i Smaalenene kun i forholdsvis ringe antal, idet der
nemlig i 1875 i amtets landdistrikter kun fandtes 40 vinterfødte svin
pr. 1 000 indbyggere, medens det gjennemsnitlige forhold i rigets
landdistrikter er 60. Herved maa imidlertid komme i betragtning, at der
fra Sverige i rnai og juni maaneder hvert aar indkjøbes et stort antal
smaagrise for at fodres i løbet af sommeren og høsten og slagtes til
juletider. Griseavlen har siden 1855 været i aftagende paa grund af
den i senere aar stærkt tiltagende indførsel af amerikansk flesk,
hvorved behovet af dette fødemiddel paa en billigere maade kan
tilfredsstilles end ved eget opdræt.
Nogen bestemt race af svin vides ikke i Smaalenene at være
fremherskende. Der har dog i den senere tid været gjort skridt til at
forbedre racen ved udenlandske stamdyr, mest engelske (Yorkshire- og
Berkshireracen).
Svineholdet er temmelig jævnt fordelt i amtets fögderier og
herreder.
Af tamme husfugle holdes i amtet høns, ænder og gjæs. Høns
holdes vistnok paa de fleste gaarde og husmandspladse. Ænder findes her og
der. Gaasen er temmelig almindelig, idet man dels tillægger gaasunger, dels
om eftersommeren kjøber unggjæs fra de svenske grænsebygder, lader
dem æde spildkornet paa agrene om høsten, hvorved de med et lidet
tilskud af foder blive ganske fede, hvorefter de i løbet af høsten
slagtes og sælges til byerne og fornemlig Kristiania. Denne trafik
ansees ganske fordelagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
