Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medens denne i 1880 var over 4 millioner liter. Meierivæsenet
har altsaa taget et betydeligt opsving i dette amt, der i 1880 stod
øverst i lienseende til roeieriernes melkemængde. Disses virksomhed
gaar fornemlig ud paa kjærning af smør samt ystning af nøgelost
og salg af melk, dels nysiet, dels og fornemlig skummet.
Melkepriserne, der for 1880 er opgivet til 9,4 øre pr. liter, staa
i Smaalenene noget lavere, smørpriserne (kr. 1,77 pr. kg.) lidt høiere
end i Norge overhovedet.
Af amtets fögderier har Rakkestad det største antal storfæ i forhold
til folkemængden, nemlig 740 pr. 1000 indbyggere i 1875, medens Idde og
Markers fogderi havde 500 og Moss og Tune 460. Melkudbyttet pr. ko
var i 1880 høiest i Moss og Tune fogderi (1 663 1.) og mindst i Rakkestads
fogderi (1 461 1.).
Antallet af ungnød var forholdsvis størst i Rakkestads samt Moss og
Tune fögderier, nemlig henholdsvis 30 og 28 pr. 100 stykker storfæ, medens
Idde og Marker havde et forhold af 23 pct. Kreaturpriserne staa
overhovedet høiest i Moss og Tune fogderi.
I henseende til de enkelte herreder bemærkes, at det største antal
storfæ i forhold til folkemængden haves i Hobøl, Trøgstad, Spydeberg og
Vaaler, der alle have mellem 800 og 900 stykker pr. 1000 indbyggere.
I de fleste distrikter udgjør storfæets værdi mellem 40 og 50 pct. af
det hele kreaturholds. Over 50 pct. har: Hvaløerne (henved 60
pct.), Id, Hobøl, Moss landdistrikt, Rygge, Onsø, Yarteig, Eidsberg,
Rakkestad og de øvrige herreder i fogderiet af samme navn, med undtagelse
af Askim (der har ikke fuldt 50 pct.) samt Rødenes. Det forholdsvis
mindste storfæhold, regnet efter denne maalestok, har Berg, hvor det
store antal heste reducerer værdien af storfæet tii 37 pct. Blandt de
herreder, hvor melkudbyttet er størst, nævnes Rygge, Moss landdistrikt og
Berg, hvor det regnes til 1 800—1900 potter gjennemsnitlig pr. ko; derefter
kommer maaske Skjeberg, Tune og Raade, medens den aarlige melkemængde
i Rødenes, Hvaløerne og Spydeberg ikke ansættes høiere end 1 200—1 400
potter.
Smaalenenes fa ar eh o ld er forholdsvis meget ringe, idet dets
landdistrikter i 1875 ikke havde mere end 226 faar pr. 1 000 indbyg
gere, hvilket kun har sit sidestykke i Jarlsberg og Larviks amt med
245 faar pr. 1 000 mennesker, medens middeltallet for samtlige rigets
bygder er 933. Medens der i disse overhovedet kommer 12,3 faar paa
hvert brug, var der i Smaalenene alene 2,3. Aarsagen til den
indskrænkede maalestok, hvori faareavlen drives, er dels Smaalenenes
mangel paa beiter, dels den omstændighed, at landbefolkningen i senere
tid, da manufakturvarer ere bievne saa betydeligt billigere end før,
kjøber mere og tilvirker mindre af tøier og andre
beklædningsgjen-stande, saa uldproduktionen har faaet mindre betydning i landmaudens
økonomi. Hvad der nu tilvirkes af uldne varer i Smaalenene, er
fornemlig strømper, enkelte steder ogsaa vadmel, og man holder i regelen
ikke flere faar end nødvendigt for at skaffe døn for familierne
nødvendige uld, idet man finder, at det lønner sig bedre at anvende
foderet til hornkvæget.
I aarene 1835—45 øgedes Smaalenenes faarehold ganske
betydeligt, men er siden stadig aftaget mere og mere, i 1865—75 med
26 pct.
For at iværksætte en forædling af den smaalenske faarestamme
begyndte man allerede for lang tid siden at indføre fremmede stamdyr.
I beretninger fra begyndelsen af dette aarhundrede omtales spanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
